Ung Mand søgte ståsted

ANMELDELSE: Denne bog - vi skulle måske kalde den en pamflet - er forfatterens egen personlige politiske rejse fra barndommens og ungdommens flirten med et venstreorienteret og anti-autoritært provinsmiljø, over en yngre mands uselviske stillen sig selv til rådighed for SF’s forandring, for sidenhen at forsøge sig med Socialdemokratiet.

Da disse ambitioner tilsyneladende ikke bliver indfriet, ender rejsen med, at en meget desillusioneret, og nu midaldrende mand tager et yderst bittert opgør med den venstrefløj, som han troede, at han tilhørte.

Henrik Dahl, officielt pressefoto.
Foto: Morten Holtum.

Han er skuffet - grænsende til det vrede - over, at hans idealistiske bestræbelser på, af et godt og velmenende hjerte, at reformere venstrefløjen har været totalt spildt, da det viste sig, at venstrefløjen i hans optik slet ikke var modtagelig for hans blændende analyser og skarpsindige kritik.

Den midaldrende mand er derfor nået frem til den nye erkendelse, at der ikke er andet end politisk beton og konformitet i venstrefløjen, der ledes af intellektuelle undermålere, der ikke er i stand til at frembringe en eneste selvstændig tanke.

Forstemt og indeklemt

Forfatteren har meget svært ved at undertrykke en meget forstemt og indeklemt vrede mod sin tidligere personlige og politiske omgangskreds.

Han er tydeligvis både skuffet og forbandet over, at venstrefløjen overhovedet ikke har vist interesse for hans klarsynede reformiver.

Problemet har givetvis været, at Henrik Dahl aldrig af sind har været politisk venstreorienteret. Han har godt nok været forklædt som venstreorienteret, men det har kun været som intellektuel kulturperson, da han var tiltrukket af personerne i de venstreorienterede miljøer.

Til gengæld har han vist alle dage hældt til en yderst neo-liberal samfundsøkonomisk opfattelse – a la den, som blandt andre Anders Fogh Rasmussen fik praktiseret i sin regeringsperiode – ja, endnu mere liberal, da han i pamfletten fuldstændig afviser en universel samfundsmodel som løsning på et venstreorienteret samfundsprojekt.

Lighed koster frihed?

Han mener også i ramme alvor, at man på venstrefløjen skulle bryde med den klassiske socialdemokratisme, der er besat af tanken om lighed, da den kun kan gennemføres på bekostning af friheden.

Når man fremsætter den slags forslag i forskellige socialdemokratiske tænketanke, vidner det om manglende situationsfornemmelse hos forfatteren, at han bliver overrasket over, at ledende socialdemokrater bliver skide sure over den slags politisk set ubrugelige forslag.

Hvad havde manden i virkeligheden forestillet sig, når han foreslår, at Socialdemokraterne i opportunismens hellige navn skulle forlade de grundlægende kerneværdier, som hele bevægelsen i realiteten er bygget på?

Man vinder jo ikke en sag ved at lægge sig ned over for modstanderen, som foreslået af Hr. Dahl.

Ikke venstreorienteret

Der sidder uomtvisteligt et godt hoved på ham, men det er lige så tydeligt, at det ikke er venstreorienteret. Intet sted i pamfletten fremkommer der en analyse eller en kritik af det venstreorienterede projekt, der ikke lige så godt kunne have været fremført af en Venstre-minister.

Men i modsætning til Henrik Dahl ville Venstre-ministeren med stor sandsynlighed ikke sammenblande sine udsagn med meget personlige, ja, nærmest injurierende, angreb på navngivne personer.

Hvad ligner det for øvrigt i en politisk debat?

At markere sig selv

En anden uskik, som Henrik Dahl afslører i sin lille pamflet, er, at han tit og ofte ikke deltog aktivt i de mødedebatter, som han var inviteret til. Han holdt sin mund.

Tydeligvis fordi han ikke var enig i den problemstilling eller de løsningsforslag, der aktuelt var på bordet. Til gengæld gjorde han det til en vane at skrive en kronik i et af dagbladene for at markere sine egne synspunkter.

Først og fremmest for at fremhæve sig selv og sin intellektuelle overlegenhed, men lige så ofte for at nedgøre dem, som han ikke var enig med. En debatform, som han sjældent fik ros for af sine fæller – og det forstår man jo egentlig godt.

Spild af tid

Henrik Dahl beklager sig over de spildte kræfter, som han igennem sin ungdom har lagt i det venstreorienterede projekt.

Anmelderen ærgrer sig derimod over den spildte tid, der blev brugt på at finde brugbare argumenter i pamfletten.

Der er mere end nogensinde behov for en kritisk stillingtagen til det venstreorienterede projekt, men denne pamflet har desværre ikke bidraget hertil.

For den, der søgte udsyn, nye vinker og en perspektivering af venstrefløjens muligheder, blev mødt med en foragt og tristhed fra en totalt selvovervurderende og selvcentreret borgerlig intellektuel.

Dahl har med sin pamflet endelig fundet fred i sin personlige politiske rejse.

Anmeldelse af Henrik Dahl: Spildte kræfter – Hvorfor venstrefløjen i virkeligheden er fortabt, Gyldendal 2011.