Der findes ikke mindre end 235 love og bekendtgørelser i dagens Danmark, der giver politi, efterretningstjeneste og offentlige myndigheder ret til at overvåge borgernes private oplysninger.
Det er en kraftig stigning i forhold til 1996, hvor der kun fandtes 111 love og bekendtgørelser.
Det fortæller den borgerlige tænketank, Cepos, som også er dem, der står bag undersøgelsen. Efter deres mening strider det lodret imod grundlovens bestemmelser.

– Grundloven giver borgerne ret til privatliv og slår fast, at boligen er ukrænkelig. Og at indgreb i privatlivet, som udgangspunkt, kun kan ske med en retskendelse i hånden. Men efterhånden har politikerne vendt grundloven fuldstændig på hovedet – så det nu er undtagelsen, at myndighederne behøver en retskendelse, siger chefjurist i Cepos, Jacob Mchangama, til Arbejderen.
Hos Venstre tager man ikke Cepos-undersøgelsen og juristen alvorligt:
– Han er et sludrehoved. Jeg har ikke nogen holdning til den undersøgelse. 235 love og bekendtgørelse lyder ikke af så mange. Jeg troede det var mange flere. Kan du have det godt! Hej!, lyder den korte kommentar fra Venstres retsordfører, Kim Andersen, til Arbejderen.
I 2005 vedtog Folketinget ellers den såkaldte Retssikkerhedslov, der skulle styrke borgernes retssikkerhed og begrænse myndighedernes adgang til tvangsindgreb uden retskendelse.

Seneste eksempel på en lov, der undergraver privatlivet, blev vedtaget i sidste uge. Her får Pensionsstyrelsen ret til at stoppe almindelige mennesker i lufthavne, på jernbanestationer og busholdepladser for at bede dem vise pas og billet. Formålet er, at styrelsen skal tjekke i deres registre, om der skulle være eventuelle feriegæster, der har modtaget sociale ydelser, de ikke er berettiget til.
–Det er et godt eksempel på, hvor langt vi er kommet. Tidligere var det kun toldere og politi, som fik adgang til dine personlige oplysninger uden retskendelse. Nu skal også Pensionsstyrelsen kunne tjekke dig, når du kommer hjem fra ferie. Det er som om alt bliver legitimt, hvis bare det handler om at finde en økonomisk gevinst til statskassen, uddyber Jacob Mchangama.
Læs artiklen »Nørrebro skal videoovervåges« hos Modkraft
Både Institut for Menneskerettigheder og Datatilsynet advarede politikerne mod at vedtage loven.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96