Udryd tortur

[Kommentar:] 26. juni er en god anledning til at stoppe op og foretage en status for arbejdet mod tortur.

Præsident Obamas erklæring ved sin tiltræden om, at det skulle være slut med tortur, og at Guantanamo vil blive lukket indenfor et år, vakte glæde, ja næsten eufori.

Desværre er optimismen i udtalt grad blevet afløst af skuffelse. Da Obama bebudede, at de CIA-agenter, der har udført tortur, ikke vil blive retsforfulgt, brød han netop den konvention, hvis ikrafttræden i 1987 markeres 26.juni, nemlig FN’s konvention mod tortur. Og senest har Bush ustraffet været ude og forsvare brugen af tortur i form af waterboarding.

Det er vigtigt at få retsforfulgt tortur. Derfor bør Danmark støtte Obama i at tage et opgør med Bush-tidens tortur.

Plakat for ’sFN internationale dag mod tortur 2009.

Danmark bør fortsat afkræve USA forklaring på de CIA-overflyvninger af dansk territorium i forbindelse med transport af terrormistænkte til hemmelige fængsler. Danmark bør opfordre USA og andre lande til at ratificere Tillægsprotokollen til FN’s Konvention mod tortur.

Det er meget beskæmmende – ja, en skændsel – at dansk politi på ordre af regeringen, som optakt til den internationale dag mod tortur fortsat tvangshjemsender afviste asylansøgere til en uvis skæbne i ofte krigshærgede lande som Syrien og Irak, hvor en række menneskerettighedsorganisationer og særligt FN’s flygtningehøjkommissariat fraråder, at man  returnerer flygtninge.
 
Danmark har en traditionel rolle som foregangsland i arbejdet mod tortur og dermed også en særlig forpligtelse til at efterleve både ånd og bogstav i FN’s konvention. Rollen som foregangsland burde få regeringen til at stoppe op og lytte til os og andre humanitære organisationer.

Det er mildt sagt beskæmmende, at man lader dronningen uddele danske ordner i Bahrain, som er berygtet for tortur - desværre ikke kun af den danske statsborger og menneskerettighedsaktivist, som modigt har udfordret det despotiske styre i Bahrain.

Mange gode kræfter har opfordret til at regeringen undersøger behandlingsmulighed for torturofre  inden man overhovedet overvejer tvangshjemsendelser af  flygtninge.

Mange flygtninge er kommet til Danmark med traumer efter tortur, krig og flugt. En undersøgelse  fra Amnesty Internationals lægegruppe viste, at knap hver anden asylansøgere har været udsat for tortur.

Man ved ikke præcis, hvor mange af de afviste asylansøgere, der har været udsat for tortur. Men den danske regering burde have pligt til at undersøge, hvor mange af de afviste asylansøgere, som har været udsat for tortur og især om der er tilstrækkelige behandlings- og rehabiliteringstilbud i de områder og lande, hvor man vil tvangshjemsende dem til.

Torturofre er en særlig udsat gruppe, som Danmark - som traditionelt foregangsland i arbejdet mod tortur - har en særlig forpligtigelse overfor. Torturkonventionen understreger både, at man ikke må udvise personer, hvis der er risiko for tortur, og at de lande, der har tiltrådt konventionen, har en pligt til at rehabilitere og behandle torturofre.

Der bør ske en individuel vurdering, der klarlægger, hvor mange, der har været udsat for tortur og om der er tilstrækkelig behandlings- og rehabiliteringsmulighed i flygtningenes hjemområder.

Det er vigtigt at sikre, inden man indgår en eventuel aftale om hjemsendelse. Mange opfordrer integrationsministeren til straks at stoppe tvangshjemsendelserne og at man i stedet for tvangshjemsendelse bruger den mulighed som Udlændingeloven rummer og giver alle særligt udsatte afviste asylansøgere humanitær opholdstilladelse.
 
Brugen af diplomatiske garantier, senest gjort uhyggeligt aktuelt af Niels Holck, der kan risikere udvisning hvis Østre Landsret ikke bakker op om Hillerød Byret, der sidste år vendte tommelfingeren ned ift. regeringens udvisning af Niels Holck til indisk fængsel.
 
Da Danmark i maj var til eksamen udi opfyldelse af menneskerettighederne, blev det til ikke mindre end 113 anbefalinger og henstillinger, et udtryk der er diplomaternes omskrivning af »kritikpunkter«, heraf mange ift. at Danmark afgørende er begyndt at sakke bagud ift. opfyldelse af FN’s konvention mod tortur.
 
Lad os - menneskerettighedsinstitutioner, NGOer, oppositionspartierne og alle gode kræfter, der bekymrer sig både for arbejdet mod tortur og Danmarks renomme internationalt - tage listen af anbefalinger og formulere krav til regeringen. Lad os snarest få et forbud mod tortur ind i såvel den militære som den almindelige straffelov.
 
Når vi bl.a. derved har fejet for egen dør, bør Danmark igen fortsat kritisere de ansvarlige for tortur og retsforfølge bødlerne, hvad enten det er de argentinske generaler, Bush, Cheeney, Rumsfeld eller Mugabe eller Medjejev og Putin eller Mladic - for bare at nævne nogen fra den alt for lange liste.

Det vil være en smuk dansk markering af 26.juni – den internationale dag mod tortur - som desværre i år ikke synes at få den opmærksomhed, som dagen fortjener. Men internationalt vil dagen blive markeret, og trods alt kan vi som danskere glæde os over, at Operafestspillene næsten på dagen, lægger ud med en uropførelse af af en ny opera om læge Inge Genefke, der som stifter af RCT og IRCT for alvor fik Danmark forbundet med arbejdet mod tortur.

Tue Magnussen er bestyrelsesmedlem af FN-forbundet og Den Danske Helsinki Komité