Dyrepasser Peter Carlberg ryster på hovedet. En stærk tatoveret arm peger anklagende i retning af nogle lodne buler mellem benene på en kænguru.
– Jeg forstår ikke, hvordan de kunne tage fejl. De troede, at han var en hun, og så gav de ham navnet Snehvide. Men prøv at se det kæmpe klokkeværk dér, siger Peter Carlberg.

Den er også gal med farven. Snehvide er albino. Øjnene lyser som hindbærsyltetøj i en sky af sne. Resten af kænguruflokken er gråbrune med mørke øjne. De hopper rundt mellem hinanden i en lille indhegning omkring Malmö Reptilcenter i et hjørne af Folkets Park i den sydsvenske hovedstad.
Forholdet mellem Snehvide og de andre kænguruer er »jättebra« fortæller Carlberg. Dyrepasseren tror slet ikke, at Snehvide er klar over, at han har en anden farve. Og de andre kænguruer er ligeglade med det.
– De tænker ikke sådan, som vi mennesker gør. Men de er heller ikke dumme. De er smarte på de ting, de har brug for: at gemme sig, at flygte, at finde mad og forplante sig. Men de er ligeglade med farven, mener Carlberg.

På et enkelt punkt kan dyrepasseren dog ikke se den store forskel på kænguruer og mennesker. Livslange forhold mellem en han og en hun hører til sjældenhederne. Albinoen er ingen undtagelse.
– Snehvide går på alle han kan, siger Peter Carlberg anerkendende.
Snehvide og de andre dværgkænguruer er et hit blandt de mange børnefamilier, som kommer i Folkets Park. Men den største magnet på publikum er ifølge dyrepasseren de op til hundrede år gamle kæmpeskildpadder.
– Skildpadderne er ret så populære, for de parrer sig hele året rundt. Ofte gør de det herude, og det kan publikum godt lide. Der er nogen som har optaget det og lagt det på Youtube.
– Oirrrngk, oirrrrngk, sådan lyder det. Det larmer ret højt. Og så gaber de og den rosa tunge hænger ud. Sådan cirka ligesom hos mennesker, konstaterer Peter Carlberg.
Se de kærlige skildpadder fra Folkets Park på YouTube
Folkets Park, som omslutter det lille dyrecenter, blev anlagt for 120 år siden af svenske socialister. De ville skabe et sted med gratis forlystelser for Malmøs fattige arbejdere.

I de senere år er der dog begyndt at dukke en ny slags gæster op, som ikke er inde i varmen hos Peter Carlberg: Dyreaktivister.
– For tre-fire år siden klippede de hegnet op. Kænguruerne slap ud, og så var det fuld jagt i hele parken med politiet og det hele, fortæller dyrepasseren.
– Jeg ved ikke rigtig om det var Dyrenes Frelsere eller nogle af de der grupper, som er kuk-kuk dumme i hovedet. Det er svært at vide, når de ikke efterlader en erklæring. Jeg forstår ikke, hvad de tænker på, for hvis kænguruerne var kommet ud i trafikken, kunne de være blevet ramt af en bil.
Dyrecentrets måske mest berømte indbygger er den 44-årige lyserøde papegøje Douglas, som har medvirket i Pippi Langstrømpe-filmen »Pippi på de 7 have«. Douglas bor sammen med en mængde slanger, øgler og andet kryb i en lummervarm bygning bag kænguruernes hoppegård.

Men Peter Carlbergs helt særlige dyreven er den 18-årige papegøje Shanti. Det har taget manden tre år at opbygge et forhold til fuglen, der gør at han nu kan kalde Shanti for »en rigtig ven«.
– Han stoler på mig, det mærker man. Det har taget mig tre år at opbygge den tillid. Vi kæler meget med hinanden, for det elsker papegøjer. Der er herligt at føle den tilknytning, det er det faktisk, siger Carlberg.
Forholdet mellem de to er ikke præget af en masse snak.
– Jeg er ligeglad med, om han snakker. Det er ellers det første, alle spørger om; kan han tale? Og ja, det kan han – når han selv vil.
– Men han er jo ikke en robot. Der er ikke en knap, man kan trykke på, så han taler, smiler dyrepasseren, og stryger hånden hen over sin vens blå-gule fjer.

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96