»For politiet er vi ens«

Dokumentations- og rådgivningscenteret for racediskrimination (DRC) udgav 1. august rapporten »En afrikaner med røde øjne,« der dokumenterer politiets brug af visitationer i perioden 2008-10.

Rapporten bygger på politiets egne tal i forbindelse med indførelsen af visitationszoner, da bandekonflikten var på sit højeste. Rapporten viser, at halvdelen af alle visiterede er ikke-etniske danskere, selvom de kun udgør ti procent af befolkningen.

– Det kan vi ikke leve med. Politiets samlede indsats på det her område er diskriminerende, og visitationszonerne har sat alle tiltag mod diskrimination over styr, siger centerleder i DRC, Niels-Erik Hansen til dagbladet Politiken.

Læs artiklen »Rapport: Politiet overvisiterer minoritetsdanskere« hos Politiken.

Mohammed Hachache synes politiet burde have bedre situationsfornemmelse under en visitation. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

»Tag dit tøj af«

Det er vinteren 2010 og Mohammed Hachache er på vej til skole på Nørrebro i København. Han har musik i ørerne, og får et chok, da en af politiets mandskabsvogne bremser op foran ham.

To betjente hopper ud og begynder at gennemrode hans taske. »Tag dit tøj af,« siger en af betjentene, i mens Mohammed Hachache afklæder sig, afslører indholdet af hans taske nogle skolebøger.

– Jeg talte i telefon under visitationen, og det flippede de ud over. Det trak seancen længere ud og jeg frøs. Der burde være en grænse under en visitation, når de konstaterer at man ikke har noget ulovligt på sig, siger Mohammed Hachache til Modkraft.

Læs hele rapporten på Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskriminations hjemmeside

En vanesag

For Mohammed Hachache hvis familie bor i Mjølnerparken, er visitationer en hverdagsbegivenhed. Han fortæller hvordan ham og hans venner per refleks griber til lommerne efter identifikation, når de ser en af de mange politibiler, der ofte patruljerer i beboelseskvarteret.

Læs artiklen »Mjølnerparkens mødre demonstrerer mod bandekrig« hos Modkraft.

– Det ubehagelige er, at det får mig til at føle mig som en anden person. Ens bekendte kan tænke »Mohammed, der normalt læser mange bøger, er alligevel én af de andre.« Eller som min far – en ældre mand, der føler han er med i en amerikansk film, når han bliver visiteret opad en politibil. Politiet ser alle med anden etnisk baggrund som én gruppe. Politiet opfatter os ens, siger han.

Mohammed Hachache er universitetsstuderende, baskettræner og frivillig samariter i organisationen Dansk Folkehjælp. Han stiller ofte op til interview som et klassisk eksempel på en »ressourcestærk ikke-etnisk dansker.« Også denne gang stiller han op, for at bidrage til at sætte fokus på visitationszonerne, der længe var virkelighed for hans venner og familie.

I 2008 blev hele København lavet om til visitationszone for at komme bandekonflikten til livs. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Læs artiklen »Hvorfor er de vrede unge mænd så vrede?« hos Modkraft.

Læs artiklen »De nye kampe for anerkendelse« hos Modkraft.

– Jeg vil gerne være med til at nedbryde fordommene om »ballade indvandrere«, der er den typiske historie i medierne. Visitationszoner var et glemt kapitel i medierne, men du kan spørge hvem som helst i Mjølnerparken og de vil svare at de alle har prøvet at blive visiteret, fortæller han.

En god studerende

Politiet afviser, i en pressemeddelelse, at rapporten har dokumentation for diskrimination.

– I visitationszonerne er der mig bekendt en overrepræsentation af folk med anden etnisk baggrund. Derfor er det ikke så mærkeligt, at der så er flere med anden etnisk baggrund, som bliver visiteret i de zoner, siger politiforbundets formand Peter Ipsen.

Mohammed Hachache vil heller ikke udtale at politiet er direkte racistiske, men han er forundret over deres visitationspraksis.

– Jeg har aldrig set en etnisk dansker blive visiteret. Jeg ved ikke om det er fordi de ikke er kriminelle, siger han.

En pointe som professor i retspolitik og kriminologi på, Copenhagen Business School, Vagn Greve understøtter

– Det er et gennemgående træk, at politiet danner sig en bestemt opfattelse af, hvordan en gerningsmand er og ser ud. Når de så visiterer nogen med anden baggrund, bekræfter de sig selv i det billede, som er skævt i forhold til virkeligheden, siger han til dagbladet Politiken.

Ifølge Mohammed Hachache skaber visitationzoner ikke nødvendig respekt for politiet - snarere omvendt. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Læs artiklen »Politiet afviser diskrimination af minoritetsdanskere« hos Politiken.

Mohammed Hachache fortæller også, hvordan politiet opfører sig i forhold til hvilke svar, der gives på deres standardspørgsmål.

– Det er helt tydeligt, at det er en fordel hvis du er studerende og er »på rette vej«. Man kan ændre sine svar, men i stedet burde politiet udvise sympati og situationsfornemmelse i visitationssituationer, i stedet for at behandle alle som om, at de som udgangspunkt er kriminelle, siger han.

Politiet spilder deres kræfter

Ifølge Mohammed Hachache virker visitationszonerne på Nørrebro muligvis forebyggende, men ikke efter hensigten. De blev indført i 2007 i en periode, hvor bandekonflikten eskalerede i bydelen, og skulle være politiets redskab i opklaringsarbejdet.

Mohammed Hachache siger, at folk aldrig ville lave ballade inde i selve Mjølnerparken og, at det derfor er unødvendigt at mistænkeliggøre alle beboerne. Samtidig synes han politiets konstante nærvær virker overdrevet og har negative konsekvenser for dem selv.

– Folk vænnede sig heldigvis til proceduren og gik fra at være frustrerede til at kunne joke med det. Det er nødvendigt, så det bliver normalt hele tiden at blive stoppet af politiet. Man kan sige at vi mistede vores angst, men de mistede deres autoritet, siger han.

Ifølge Politiets egne tal i DRC’s rapport var der en opklaringsprocent på under to procent i forbindelse med visitationer i 2010.