Demonstranter udfordrer Netanyahu

Den seneste måneds israelske protester mod regeringens økonomiske politik kulminerede lørdag.

Iagttagere vurderede, at omkring 300.000 mennesker var gået på gaden for at demonstrere.

Læs artiklen »Masse-protester mod Israels regering« hos Modkraft

Ifølge meningsmålinger nyder protesterne støtte i 90 procent af den israelske befolkning, og regeringens popularitet er styrtdykket i takt med demonstrationernes stigende omfang.

Omkring 300.000 demonstranter er gået på gaden imod stigende leveomkostninger. Foto: Facebook

Presset premierminister

På det seneste har premierminister Netanyahu forsøgt at komme de protesterende i møde ved at nedsætte et ekspert-udvalg, og ved at gifte løfte om politiske ændringer.

Ifølge den israelske avis Haaretz har Premierministeren erklæret sig parat til at ændre sit grundlæggende syn på økonomisk
politik.

Læs kommentaren »In Israel, the Rent Is Too Damn High« hos New York Times

Læs artiklen »Netanyahu: I understand my views on Israel’s economic policy need to change« hos Haaretz

Netanyahu og hans administration har dog andre muligheder. Den israelske journalist Dimi Reider og den palæstinensiske kommentator Aziz Abu Sarah peger i New York Times på muligheden for at igangværende forhandlinger om frigivelsen af Gilad Shalit lykkes.

Det vil, mener de, give premierministeren en tiltrængt fjer i hatten og måske dæmpe aktivisternes entusiasme.

En anden mulighed er, at han griber chancen for at eskalere en væbnet konflikt.

Palæstina-fokus fravalgt

Karakterisk for de aktuelle israelske protester er deres bredde. De involverer mennesker fra mange ender af det ellers meget opdelte israelske samfund. Blandt aktivisterne findes således israelere af både jødisk og palæstinensisk oprindelse, sekulære og religiøse, queer-aktivister, og en mangfoldighed af politiske sær-interesser.

De organiserede aktivister har bevidst valgt ikke at gøre tema af den israelske besættelse af vestbredden og Gaza. Det ville, mener de, sætte bredden over styr. Dette fravalg har mødt udbredt forståelse, også på den israelske fredsfløj.

Men det har også har fået nogle kommentorer til ikke at fæstne noget håb til den israelske protest-bevægelse overhovedet.

– Selvvom den beskriver sig som en folkelig protest, er der tale om en populistisk festival. Arrangørerne interesserer sig ikke for politik, etik, social ansvarlighed, eller for de krigsforbrydelser, de er kollektivt medskyldige i, skriver den israelsk-fødte jazzmusiker og kommentator Gilat Atzmon på sin blog.

Læs indlægget »The Landlord Wannabe Protest« på Gilat Atzmons blog

Læs artiklen »Tent protest in polls: One big unhappy middle class« hos magasinet 972.

Sammenhold på prøve

Bredden og sammenholdet kan snart komme på prøve, skriver Reider og Abu Sarah. De peger på, at den palæstinensiske ledelse i næste måned vil bede FN om at anerkende en palæstinensisk stat.

I den forbindelse vil palæstinenserne i de besatte områder aktionere mod besættelsen. De israelske aktivister vil på den ene side kunne vælge at støtte palæstinenerne, og miste den brede opbakning.

– På den anden side kan de helt forlade påstanden om en prodemokratisk dagsorden ved at stille sig ved siden af de soldater, der undertrykker palæstinenserne, skriver Reider og Abu Sarah.

Læs artiklen »Demonstranter i Israel: ”Kom ned fra altanerne – tag del i regeringens fald« hos Autonom Infoservice.

Se oversigt over linkssamlinger om Palæstina/Israel