»Da vi sagde nej til statsracisme«

Det har voldsomme konsekvenser, at man sender politistyrker ind om natten og slæber grædende børn og unge ud og smider dem i fængsel.

Ikke kun for dem det umiddelbart går ud over, men for samfundet som sådan.

Se fotoserien om Kirkeasyl hos Modkraft

Det siger Jakob Tamsmark, kirkeasyl-aktivist. Sammen med medaktivisten Katrine Willumsen sidder han nu på på Modkrafts redaktion og taler om dengang da politiet ryddede Brorsons Kirke, og om bogen Kirkeasyl - kampen for ophold.

Irakerne boede i Brorsons Kirke i knap to måneder. Foto: Martin Mounzer/Dagbladet Arbejderen

Læs artiklen »Afvist iraker: ’Vi søger fred’« hos Modkraft

Læs artiklen »Kirkeminister: Muslimer i kirke er barokt« hos Modkraft

I kirken havde omkring 60 flygtninge fra Irak søgt ly for de danske myndigheder, og Jakob Tamsmark og Katrine Willumsen var blandt de mange aktivister, der tog del i kampen for opholdstilladelse til irakerne.

En øjenåbner

Én af de ting, som aktivisterne bag bogen bider mærke i, er den folkelige opbakning, de mærkede under asylaktionen i Brorsons Kirke, og efter politiets rydning.

– Jeg tror, at kirkeasyl har skabt en stor bevidsthed. Om at vi har en problematisk flygtningepolitik, og at det kan være anderledes. Man kan sige stop, og man kan sige fra, siger Katrine Willumsen.

Umiddelbart efter rydningen demonstrerede tusinder af Københavnere mod den voldsomme rydning - og imod den den politiske beslutning, der lå bag. Nogle dage senere spillede danske musikere støttekoncert på en fyldt Rådhusplads.

Læs artiklen »Rydning af Brorsons Kirke endte i vold« hos Modkraft

Læs artiklen »Skarp kritik af rydningen af Brorsons Kirke« hos Modkraft

Den måde, som den danske stat reagerede, åbnede mange menneskers øjne for, hvad den såkaldt faste og fair udlændingepolitik i virkeligheden er for en størrelse, mener Jakob Tamsmark.

– Det har betydet meget for den opvågning, som vi mener at have registreret med de her meget store demonstrationer, som fulgte rydningen.

Kirkeasyl-aktivister anholdes. Foto: Brian Berg

Mere end lejrpersonale

Bogen kirkeasyl er både en historisk dokumentation af forløbet og et katalog over de erfaringer, som aktivisterne i og omkring kirken gjorde sig undervejs i forløbet. Det er en bog for dem, der vil bruge erfaringerne i nye kampe mod asylpolitikken.

– Selvom det er to år siden, at Kirkeasyl lukkede ned, er vores bog ikke bare et arkiv over minder, siger Katrine Willumsen, og fortsætter:

Læs artiklen »Rekordstore demonstrationer mod rydning af kirke« hos Modkraft

Læs artiklen »Irakere udvist fra Odense Lufthavn – aktivister masseanholdt« hos Modkraft

– Den er en refleksion over personlige erfaringer af en proces, der var meget barsk og udfordrende. Men først og fremmest handler bogen om at give inspiration til den videre kamp. Det er vigtigt at få tingene skrevet ned. Hvad er de nye strategier? Hvad virker, og hvad virker ikke?

En af udfordringerne bestod i at skræve over forskellene på danske aktivister og irakiske asylansøgere i kirken, forklarer Katrine Willumsen:

– Fra begyndelsen var det meget vigtigt, at de frivillige ikke skulle være det nye lejrpersonale. Vi skulle ikke lave en ny flygtningelejr på Nørrebro.

Læs artiklen »Flere end 10.000 på gaden mod tvangsudvisninger« hos Modkraft

Læs artiklen »Kirkeasyl nedlægger sig selv« hos Modkraft

For Katrine Willumsen er det centralt at tage udgangspunkt i at projektet var fælles. Der skulle være forskellige muligheder for at deltage aktivt. Der er forskel på at være ung irakisk mand i tyverne og på at ære ældre og svagtseende. Folk har forskellige behov, og det må man prøve at indrette sig efter, siger hun.

– På samme måde med det danske islæt. Nogle kunne bidrage ved at komme med en pose ris, andre var nærmest fuldtidsaktivister, supplerer Jakob Tamsmark.

Massedemonstration mod udvisningerne af irakerne fra Kirkeasyl. Foto: Mark Knudsen/Monsun

Bogen er en antologi og giver forskellige vinkler på Kirkeasyl, før under og efter. Den er lavet af folk fra kirkeasyl, og skrevet af folk med både irakiske, kurdisk og dansk baggrund.

Læs et kapitel fra bogen på Modkraft

»Vi gjorde hvad vi kunne«

Brorsons kirke blev ryddet, og derdfor er bogen skrevet, og erfaringerne draget, i skyggen af et nederlag. Men ikke kun, forklarer Jakob Tamsmark:

– Der er ingen tvivl om, at det for mange af der har været omkring Kirkeasyl har været rigtig hårdt: Vi fik ikke reddet så mange. Men vi gjorde så meget, som vi formåede, og vi kom rigtig langt. Det var ikke alt, der blev en decideret succes, men vi tager det til os, og vi lærer af det.

Se fotostream på Kirkeasyls hjemmeside

– Politisk har man rykket sig rigtig meget. Mange mennesker har oplevet, hvad racisme også er. De har – på den hårde måde, helt sikkert – opdaget, at man er nødt til at stå imod racismen i almindelig hverdagspraksis. Og det er en sejr, slutter Katrine Willumsen.

I anledning af udkommelsen af bogen "Kirkeasyl - en kamp for ophold" afholder aktivisterne en reception lørdag den 14 august på Kapelvej 44 på Nørrebro i København.

Se programmet for receptionen her