»En uniform gør ikke straffri«

Lørdag den 13. august mindedes pårørende og aktivister den 23 årige Ekrem Sahin, der omkom i januar, efter at være blevet lagt i benlås i Kolding Arrest.

Omstændighederne omkring Ekrem Sahins død er endnu ikke klarlagt og familien kæmper fortsat for en forklaring fra politiet.

Læs artiklen »Ekrem Sahins død skal efterforskes« hos Modkraft

Fra Rådhusets trappe talte Ekrems mor Nermin Kalkan til den stille forsamling, der havde trodset regnen, alle med et lille billede af afdøde på brystet.

– Hvis vi har et retssystem som er fungerende, så skal loven og retssystemet være
gældende for alle, uanset om man har uniform på eller ej. Man skal ikke være straffri når man har uniform på, sagde hun i sin tale.

Hvis min søn var død på gaden ville man
have undersøgt omstændighederne, mener Ekrems mor Nermin Kalkan (tv). Foto: Sasa Mackic

– De indsattes liv er ikke mindre værdigt for mig end den resterende befolknings liv. Alle har lige ret til at leve uanset om man er inde eller ude, tilføjede hun.

Læs artiklen »Hvorfor dør man af at ligge i benlås?« hos videnskab.dk

Politiet beholder Ekrems hjerne

Historien om Ekrem Sahins død, tager sin begyndelse i januar, da familien bliver
ringet op af Odense Universitetshospital, som undrer sig over, at der ikke er nogle
pårørende tilstede hos den unge mand, som er blevet indlagt med hjertestop.

Politiet har ikke kontaktet familien – der syv timer efterhjertestopet i Kolding Arrest bliver informeret om den kritiske situation. Tre dage senere dør Ekrem Sahin.

Der hersker stadig stor usikkerhed om omstændighederne omkring Ekrems død.
Politiets udmeldinger, både til familien og offentligheden, har i flere tilfælde været
modstridende og mangelfuld.

I den første udmelding hed det sig at Ekrem skulle flyttes til et andet fængsel, mens forklaringen senere var, at han blot skulle flyttes til en anden celle. Også antallet af fængselsbetjente, der var tilstede, har været svingende fra syv til ti til syv igen.

Læs artiklen »Politiet genåbner Ekrem Sahin-sagen« hos DR

Der synes dog at være enighed om, at Ekrem Sahin blev lagt i benlås da han skulle flyttes fra sin celle.

Demonstranterne kræver et »retfærdigt og gennemsigtigt system, hvor betjente kan håndtere en ubevæbnet fange uden at det koster ham livet«, som de skrev det i indkaldelsen. Foto: Sasa Mackic

Familien krævede Ekrem obduceret i Tyrkiet og Nermin Kalkan, Ekrems mor, oplyste
derfor de danske læger om at ingen organer måtte fjernes. Alligevel fik de tyrkiske
læger noget af en overraskelse, da de i stedet for Ekrems hjerne fandt et stykke stof.

Læs artiklen »Tyrkiet følger sag om fangedød tæt« hos Politiken

Også hjertet var fjernet, på trods af familiens klare ønske om den tyrkiske obduktion.

– Jeg troede jeg havde begravet min søn med alle hans organer. Det er smertefuldt
for mig at vide at hans hjerte var taget og i stedet for hans hjerte havde de puttet
stof i hans hoved. Er det ikke nok at jeg har mistet min søn? Hvorfor har lægerne
beholdt hans vigtigste organer på trods af at vi flere gange gjorde dem opmærksom
på at de ikke måtte fjerne nogle af organerne fra hans krop? Hvad er det lægerne og politiet prøver at gemme?, spurgte Nermin Kalkan fra Rådhusets trappe ved lørdagens demonstration.

Læs artiklen »Politikere ind i sag om fangedød« hos DR

Benlås i strid med menneskerettighedskonvention

Blandt talerne til lørdagens demonstration var også Tue Magnussen, bestyrelsesmedlem i FN-forbundet og den danske Helsinki-komité, der i mange år
har arbejdet på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre. Han finder det
danske politis brug af benlås yderst problematisk.

Brug af benlås er lodret konventionsstridigt. Tue Magnussen kræver klart forbud mod denne form for fiksering. Foto: Sasa Mackic

– Politi- og fængselspersonales brug af benlås er i strid med både den europæiske
menneskerettighedskonvention og FN’s konvention mod tortur. Danmark ratificerede
i 1987 FN’s konvention mod tortur og har i mange år haft ry som forgangsland i
arbejdet mod tortur. FN’s komité har allerede for ti år siden udtalt sig mod Danmarks brug af benlås i sagen om Benjamin Schou, sagde Tue Magnussen.

Læs Tue Magnussens blog »Brug af benlås er i strid med FN’s konvention mod tortur« hos Modkraft

Det er ikke første gang at politiets benlås har haft alvorlige konsekvenser. I 1992
blev den kun 18-årige Benjamin Schou lagt i benlås af politiet, hvilket resulterede i
hjertestop. Benjamin Schou blev genoplevet, men var hjerneskadet for livet og boede på plejehjem til sin død i 2008.

Sagen om Ekrem fortsætter

Lørdagens demonstration endte på Christiansborgsslotsplads i stedet for ved Venstre Fængsel, efter familiens ønske. Men sagen om Ekrem Sahin slutter ikke her.

Skønt både byret og landsret har erklæret at de ikke finder : At der i hvert fald ikke efter de oplysninger, der foreligger på nuværende tidspunkt, er begrundet mistanke om, at Ekrem Sahin, har været udsat for en forbrydelse. Under disse omstændigheder kan der ikke beskikkes advokatbistand for de nære pårørende.

Læs artiklen »Betjente sad på fange i håndjern« hos TV2

Se TvMarinerets indslag fra demonstrationen

Nermin Kalkan har klaget til statsadvokaten over de manglende organer og kræver
sagen genåbnet.

– Jeg vil bare gerne have retfærdighed. Hvis min søn var død på gaden ville man
have undersøgt omstændighederne for hans død og have fået dømt de skyldige, sådan skal det også være selvom de involverede havde uniform på, siger Nermin Kalkan til Modkraft.

Læs Elizabeth Japsens blog »Retfærdighed bag tremmer og fortrolig obduktionsrapport« hos Modkraft

Heller ikke Tue Magnussen mener at sagen slutter her:

– Ekrem døde alt for tidligt. Men hvis hans død kan bidrage til et forbud mod dødelig og invaliderende brug af benlås herhjemme og hvis det kan bidrage til at mindske politivold og tortur på verdensplan, så har især Ekrems familie ikke kæmpet forgæves og det skylder vi dem og Ekrems minde, sagde han ved lørdagens demonstration.