De 11 klimaaktivister fra hele Europa blev i dag dømt for under klimatopmødet i København i 2009 at have aktioneret under gallamiddagen hos dronningen.
Læs artiklen »Betinget fængsel for klima happening« hos DR
Efter at have sneget sig forbi det samlede sikkerhedsopbud fremdrog de to gule skilte, med påskriften »Politicians Talk – Leaders Act«, hvorefter de blev overmandet og arresteret af sikkerhedsfolkende.
Se billedserien »Gensyn med COP15« hos Modkraft
Det kostede klimaaktivisterne 14 dages betinget fængsel og en bøde på 75.000 kroner.

»Ved at have gjort brug af tre biler forsynet med falske nummerplader, blå udrykningsblink og falske adgangsdokumenter, lykkedes det en gruppe Greenpeace-aktivister at skaffe sig adgang først til det afspærrede område foran Christiansborg Slot og dernæst til Christiansborg Slot, hvor de i Drabantsalen, hvor pressen var til stede, udfoldede bannere«, skrev dommeren i sin kendelse om forløbet.
Og det er en overtrædelse af en række love.
»Københavns Byret fandt de tiltalte skyldige i uretmæssigt at have foregivet offentlig myndighed ved at have optrådt som politi og statsrepræsentanter, skyldige i dokumentfalsk vedrørende anvendelsen af de falske adgangspapirer samt skyldige i husfredskrænkelse ved at have skaffet sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted«
Til gengæld undgik de indrejseforbud i Danmark. Og at blive dømt efter paragraffen om majestætsfornærmelse, der ikke har været i brug siden 1930, men som justitsminister Lars Barfoed har krævet brugt i retssagen.
- Rent politisk synes jeg, at det de gjorde, var noget svineri, har han udtalt om episoden ifølge BT.

Greenpeace er glade for at de to hårdeste sigtelser blev frafaldet, men mener at dommen er ude i hampen.
- Jeg vil gerne gøre klart, at vi finder fængselsdom – selvom den er betinget - ude af proportioner med den fredelige aktion, som de 11 aktivister udførte i håb om at råbe verdens leder op under klimatopmødet i København, siger kampagnechef Henrik Pedersen.
- Risikoen for hårde straffe kan afholde mange i fremtiden fra at deltage i fredeligt protester, der ellers er en vigtig del af et sundt demokrati, tilføjer han.
Læs artiklen »Masseanholdelse i strid med menneskerettigheder« hos Modkraft
Dommen faldt mandag den 22 august efter at dommeren i Københavns Byret havde udsat domsafsigelsen i fredagen forinden.
Aktivisterne blev dømt for ulovlig indtrængen, dokumentfalsk og for at udgive sig for at være en offentlig myndighed. Organisationen Greenpeace Norden blev idømt en både på 75.000 kr.
Læs artiklen »Dans, fællessang og kampråb mod fængsling af klimaaktivister« hos Modkraft
De dømte i sagen er de tre, der gik op af den røde løber spanske Juan Lopéz de Uralde, dansk-norske Nora Christensen og sweitziske Christian Schmutz. Samt deres fem chauffører og tre Greenpeace-medarbejdere.

- Vi glæder os til at kunne se fremad, og beskæftige os med det, det hele handler om. Det er tid til at fokusere på det kommende COP17 i Durban, hvor verdens leder ikke må gentage fiaskoen fra klimatopmødet i København, men i stedet tage truslen mod vores klima alvorligt og handle på det, siger Nora Christiansen, som er aktivist og teamleder i Greenpeace International.
Læs artiklen »Greenpeace-aktivister kortvarigt tilbageholdt for kaffeudskænkning« hos Modkraft
Dommen fastslog, at retten fastsatte straffen ud fra en afvejning af blandt andet forholdenes karakter på den ene side og på anden side, at forholdene blev begået som led i en fredelig politisk happening med et debatskabende formål, og at ingen væsentlig særskilt ret blev krænket i forbindelse med aktionen
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96