Annonce

23. august 2011 - 17:42

USA: Kristen opdragelse koster børneliv

»Gud ville ikke have forlangt af forældre, at bruge værktøjet, hvis ikke det var godt for barnet« skriver Michael og Debi Pearl i bogen »To train up a Child«.

Værktøjet som ægteparret omtaler, kan ifølge bogen enten være en spartel, et bælte eller en pind.

Kenny og Elisabeth Schatz blev i februar 2010 anholdt i byen Paradise i det nordlige
Californien for manddrab på den syvårige Lydia Schatz, samt mishandling af deres øvrige ni børn.

Læs mere på deres hjemmeside

Begge forældre har erklæret sig skyldige i mord, samt at have alvorligt kvæstet Lydias 11-årige storesøster. Begge slog systematisk deres børn, i troen om, at det var Guds ønske, lyder anklagen fra blandt andre CNN.

JPEG - 190.8 kb
Den kontroversielle bog

Under ransagningen af familiens hus fandt man et 15 centimeter langt stykke metal, som menes at være et VVS-værktøj, der er blevet brugt til den systematiske tortur, samt bogen »To train up a Child« af Michael og Debi Pearl.

Den kontroversielle børneopdragelsesborg skaber nu debat både i USA og resten af verden. Dens budskab er, blandt andet at man bør afrette sine børn fysisk helt ned til spædbarnsalderen, fordi Gud befaler det i biblen

»Hvis du ikke bruger værktøjet, så hader du dit barn, men hvis du elsker dit barn, så slår du det onde ud af ham«, udtaler Michael Pearl til CNNs nyhedsprogram »The Mirror«.

Michael og Debi Pearl som har skrevet bogen To train up a Child ser sig selv som konservative kristne. De leder, fra deres gård i Tennesee, organisasitionen, kaldet ”No greater joy”. På deres hjemmeside, kan man læse, at bogen indtil videre er trykt i 650.000 eksemplarer, siden den blev sendt på markedet i 1994.

Michael og Debi Pearl holder fast i, at man ikke behøver at efterlade et mærke, når man slår sit barn. Man skal dog være fast i sin tro

»Hvis du er nødt til at sidde på ham for at slå ham, så skal du ikke tøve. Hold ham fast til han overgiver sig. Bevis at du er større, hårdere, mere tålmodig, og ikke tager dig af at han piver. Overvind ham fuldstændigt. Accepter ingen kompromiser for overgivelse, du må herske over ham…«, skriver de blandt andet i bogen.

Guds vilje

Statsanklager Mike Ramsey, fortæller til CNN at forældrene havde forklaret, at hvis man kan træne sin hund, og man kan træne sin hest, så kan man også træne sine børn.

Han beskriver endvidere, at syvårige Lydia var så medtaget, at hun døde i en tilstand, man normalt bruger til at beskrive ofre for bomber eller jordskælv. Den dag hun døde, var hun blevet slået i syv timer, kun afbrudt af korte pauser, beregnet til at bede.

Bogen er efterfølgende blevet trukket tilbage, men er ifølge CNN allerede solgt i omkring en halv million eksemplarer. Dele af restlageret er stadig i handelen.

»Pearl-familien brugte selv denne fremgangsmåde til at opdrage deres egne børn, og deres børn har brugt den på deres 14 børnebørn, det er ikke ny visdom, men en gennemprøvet metode, som Gud selv har givet i biblen«, som en af boghandlerne skriver i bogomtalen.

Forældrene til Lydia Schatz afsoner nu en dom på henholdsvis 12 og 22 år.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce