»Vi peger ikke på et bestemt alternativ til VKO. Det er op til folk selv, når og hvis de stemmer til et valg. Det vi peger på er et anstændigt Danmark.«
Sådan lyder grundlaget for en demonstration i København lørdag den 27. august, som er indkaldt af det udenomsparlamentariske venstrefløjsinitiativ Afskaf VKO.
Hovedparolen er »Afskaf VKO – For en anstændig fremtid« mens skytset også er rettet mod racisme og løntrykkeri samt krav om solidaritet med arbejdsløse og et bedre demokrati.
Se mobiliseringsvideoen for demonstrationen lørdag den 27. august:
Talerne spænder over Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten til Bedsteforældre for Asyl, Hampepartiet og Horserød-Stutthof Foreningen.
Læs om »Demonstration: For et bedre Danmark - Afskaf VKO« i Modkrafts kalender.
Læs om begivenheden på Facebook.
Det er anden gang i år at venstrefløjsinitiativet indkalder til demonstration med musik og taler mod regeringen.
Ved sidste arrangement gik op mod 2.000 mennesker igennem Københavns gader med forskellige paroler – blandt andet med opfordringer til at stemme blankt fra en gruppe maskerede venstreradikale aktivister.
Læs artiklen »Weekend i København: Gadefest mod regeringen« hos Modkraft.
Se foto-serie fra »Afskaf VKO«-demonstration hos Modkraft.
Også denne gang er der antikapitalistisk blok i demonstrationen med budskabet: »Vis din utilfredshed ikke kun med den siddende regering, men med hele det kapitalistiske system.«
Læs om »Antikapitalistisk blok - Afskaf VKO Demonstration« i Modkrafts kalender.

Demonstrationen mod VKO er blot et af flere arrangenmenter i København lørdag med udgangspunkt i venstrefløjen.
Klokken 14 er der således kærlighedsfest på Vor Frue Plads indkaldt af initiativet Kærlighed uden Grænser. Også her taler Enhedslisten og SF ligesom der vil være musik og digte.
I indkaldelsen skriver arrangørerne blandt andet:
»Kærligheden har trange kår i Danmark i disse år – derfor holder vi en fest for at fejre den. En fest hvor par, der ikke er 100% etnisk danske har LOV til at være sammen og elske hinanden et par timer. En fest for at vise, at vi ikke alle sammen synes det er i orden med pointsystemer, bankgarantier, boligkrav og absurde krav om dyr danskindlæring på speed. En fest for en ny politik på familiesammenføringsområdet, en fest for at rykke de danske politikere forud for et valg. Kort og godt, en fest for kærligheden«.
Læs mere om KÆMPE Kærlighedsfest i Modkrafts kalender.
Foreningen Demos indbyder ligeledes lørdag eftermiddag til en festival for international solidaritet og protest mod højreekstremisme.
Her er der ingen valgtaler, men derimod repræsentanter fra den antifascistiske bevægelse, asylgrupper, og fagbevægelsen på scenen.
Blandt dem Annette og John Ekebjærg-Jakobsen, som var med på det danske Gazaskib samt Tor Bak fra den antiracistiske norske webside Vepsen.
Læs om »Demos Festival Mod højreekstremisme – For international solidaritet« i Modkrafts kalender.
Oven i hatten fejrer den traditionelle Gadefest på Provestevej i Nordvest deres ti års jubilæums fest på selvsamme lørdag.
I år er Gadefasten en del af 3F’s Skævt-kampagne for en ny regering, akkompagneret af blandt andre Gøgler Steen, De Høje Hæle og Djuma Soundsystem.
»Dagen starter allerede klokken 14 med loppemarked, og fra klokken 17 begynder programmet med gøgl, Voodoom og DJ’s Ras Money, Don Stener og Firehouse Sound!«, skriver de om dagen i Modkrafts kalender.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96