Grobund – for at lære noget

[Kommentar:] Den højere uddannelse er præget af nedskæring på undervisning, ensartethed i metoder og teorier samt en forfejlet orientering mod et arbejdsmarked og erhvervsliv, hvis udvikling er svær at forudsige.

Resultatet er en ensartet standardvare iblandet nogle få stjerneskud, der kan finde plads i den internationale elite – ikke ved at bryde med grundforestillingerne, men ved at give dem et fantasifuldt og pseudovidenskabeligt tilskud.

Danmark skal leve af viden i fremtiden, og samfundet skriger på vidensarbejdere, lyder det samstemmende fra politisk hold. Samtidig er der pres på for at få proppet så mange gennem det højere uddannelsessystem, at undervisning med mulighed for personlig kontakt mellem underviser og studerende er ved at være en saga blot.

Den politiske retorik har ikke noget med virkeligheden at gøre. Der er tre problemkomplekser

Det første er, at det nu står så galt fat, at universitetsstuderende klager over mangel på undervisning. Mange har måske fire lektioner om ugen at se frem til, i øvrigt i afkortede semesterforløb. Dvs. de skal ’stå for egen læring’ eller skabe arbejdsgrupper. Forvirrende og modstridende signaler over hele linjen. De studerende googler sig til information.
’
Men der skal vejledning til for rigtigt at lære noget. Den levende undervisning er nu engang en vidunderlig ting, især når man skal have nedbrudt åndelige barrierer og overkomme en begrænset forståelseshorisont. Hvis man ikke er et geni til matematik, er det svært at komme langt med formlerne uden den klassiske tavlelærer, der forklarer og (be)viser.

Det andet kompleks er indholdet af undervisningen. Især er det kritisabelt, at et så konfliktfyldt område som samfundsvidenskaberne er plaget af ensartede metode- og teorikrav.

Økonomistuderende skal ikke bare plages med mikro og makro, økonomi forstås, men de skal også nærmest tro på, at de hermed har fået sand – udover brugbar/dvs. egnet til at få et job – viden.

Da det samtidig er åbenlyst, at de samfundsvidenskabelige teorier er kommet til kort, reagerer studerende med en stigende grad af ligegyldighed. Enten lærer de stoffet til husbehov, eller også holder de op.

Der opmuntres ikke just til diskussion i de få undervisningstimer, hvor stoffet helst skal køres af maskinmæssigt.

Det tredje problem er, at erhvervlivet og umiddelbar nytte i forhold til at få job er blevet pejlemærke.

Universiteterne har sine egne metoder til at skabe både masse og eksklusivitet omkring vidensformer, der passer ind i de herskendes kram. Med andre ord: Undervisnings’outputtet’ skal bruges til at fremme erhvervslivets profit og fremdrift ved at være evigt kreative eller understøttende de kreative. Meget af kreativiteten er ret hovedløs og til for sin egen skyld.

Men selv ikke det lykkes særlig godt. Ingen kan forudsige, hvad der er brug for. Selv nyudklækkede ingeniører har en lav beskæftigelsesgrad i øjeblikket.

Massestudenten går lige ud i arbejdsløshed, elitestudenten er uddannet i udlandet og bliver der. Der skriges derfor på import af ’talenter’.

I parentes bemærket er der nok af villige i de sydlige EU-lande, der allerede i stort omfang hyres af danske virksomheder. Deres karrieremuligheder i Grækenland, Spanien, Portugal, Italien, selv Frankrig, er ikke storslåede, så de er glade nok for de danske lønninger, løn overhovedet.

Derfor synes alle mulige greencard-ordninger med ekstrafordele alene af den grund overflødige, den tankegang stammer vist fra før forrige krise.

Det er tid til omtanke.

Oplysningsforbundet Grobund blev dannet i februar bl.a. for at være med til at genoplive folkeoplysningstraditionen fra en venstreorienteret tradition, dvs. ud fra ønsket om at beskæftige sig med fundamentale samfundsbetingelser og -ændringer til gavn for de ikke-herskende.

Dermed har oplysningsforbundet til hensigt at diskutere de glemte, undertrykte, alternative eller grundlæggende teorier og forklaringer på samfundet, der ikke nyder fremme på undervisningsinstitutionerne.

Grobund henvender sig til dem, der er interesserede i at forstå, snarere end at beherske. Vi diskuterer de klassiske teorier om samfundene og prøver at hjælpe med en opdatering.

Blandt økonomer er der så småt en debat mellem keynesianere og mainstream teoretikerne, men hvor blev Marx og de store klassikere af i den forbindelse?

Med al den forvirring, halvlærdom, små nicher, hang efter originalitet og kreativitet snarere end en solid baggrund, er der brug for at stoppe op og tænke sig om.

Den nuværende politiske og økonomiske krise, hvad er sammenhængen? I Grobund behandler vi dette fra mange perspektiver, også et ikke-dogmatisk socialistisk, samtidig med de økologiske og klimamæssige udfordringer, den demokratiske udfordring (hvad styrer politikerne? hvorfor virker det politik mere og mere som et spil), mediernes indflydelse, internationale forhold.

Ingen af os aner helt, hvad ’samfundet’ og arbejdsmarkedet har brug for om to, fem eller ti år, men vi ved, at der er brug for bedre forståelse af samfundets mekanismer – uanset regering.

Karen Helveg Petersen er økonom, medlem af bestyrelsen af Grobund og underviser i politisk økonomi.

Hjemmeside og tilmelding: www.grobund.nu, info@grobund.nu.