[Kommentar:] I den danske au pair-ordning bliver diskrimination sat i system for en gruppe af kvindelige arbejdere, næsten uden rettigheder. Gruppen er vokset til næsten 3.000 på fem år og langt de fleste kommer fra Filippinerne.
Au pair-personer skal arbejde – max fem timer om dagen seks dage om ugen med husarbejde og for dette får de kost og logi og lommepenge på minimum 3050 kroner om måneden.
Au pair-ophold regnes som kulturel udveksling, og ikke som arbejde.
Au pair-personen skal være mellem 17-30 år, må ikke have børn (eller hvis vedkommende har børn, så må ikke tages med) de må ikke være gift og de må kun have to ophold som au pair i vestlige lande.
Au pair-personen skal have eget værelse, de kan ikke skifte værtsfamilie, og de må ikke udføre andet arbejde, da de ikke har arbejdstilladelse.

Før i tiden var det almindeligt, at au pair personer giftede sig i Danmark. Men dette er de facto ulovligt i dag efter den stramning af reglerne for ægtefællesammenføring, der trådte i kraft 1. juli.
Det skyldes at au pair-ophold ikke anerkendes som arbejde – og da kravet om at man skal have haft arbejde i toethalvt ud af de sidste tre år er et krav for at bosætte sig i Danmark med en dansker.
Man må håbe, at regeringen hurtigt holder sine løfter og fjerner denne stramning.
Au pair er en voksende arbejdergruppe på det danske arbejdsmarked med en fordobling af antallet fra 2005 til 2010. I 2010 blev der givet næsten 3.000 tilladelser til au pair ophold.
Kilde Integrationsministeriet
Yderligere er gruppen i dag til forskel fra for seks år siden domineret af en nationalitet – nemlig filippinere.
Og endelig er cirka 90 procent af au pair-personerne kvinder. i daglig tale: au pair-piger.
94 procent af de filippinere, der har fået ophold ti Danmark i andet kvartal af 2010 er kvinder. Gruppen består hovedsagelig au pair piger.
Gruppen vil sandsynligvis fortsætte med at vokse – dels fordi der er en global tendens til øget brug af kvinder fra den 3. verden til husarbejde – dels fordi den borgerlige regering umiddelbart før valget udvidede au pair-ordningen, så den nu ikke kun gælder for familier med børn, men også kan bruges af pensionister.
Filippinerne er et af de vigtigste eksportlande for arbejdskraft, globalt set. Omkring otte millioner filippinere arbejder i udlandet – svarende til 10 procent af de 85 millioner indbyggere (2008).
Mange filippinere arbejder i servicefag med husarbejde, hotel- og restaurationsvirksomhed samt rengøring. Udviklingen i Danmark stemmer således overens med den internationale udvikling.
Filippinerne og filipinere er forholdsvis velorganiserede omkring indvandringen, og der har f.eks. i flere år været en klub for fillippinske kvinder i Danmark
FOA har sammen med Jean Gocotano fra Filippinerne taget initiativ til en klub for au pair-personer i FOA. Hun har sammen med FOA’s forbundssekretær Jacob Bang taget initiativ til en klub for au pair-personer
Det koster 25 kroner om måneden at være medlem af klubben, og klubbens hovedkrav er at funktionen au pair anerkendes som arbejde og ikke som nu som kulturel udveksling.
Læs artiklen »Au pair-ansatte organiserer sig« på Modkraft
Au pair pigerne frarøvet retten til sprogundervisning.
For et par år siden fratog den borgerlige regering au pair-gruppen retten til en fuld dansk uddannelse.
De har nu kun lov til at tage to moduler, hvor alle andre udlændinge med ophold i Danmark får tilbudt en uddannelse med 5-6 moduler.
De er også blevet ramt meget hårdt med de særligt ondartede stramninger af reglerne for ægtefælle-sammenføring, som de borgerlige efterlod sig: I sommeren 2011 har de fået frataget retten til at gifte sig med danskere og bosætte sig her, fordi deres ophold ikke regnes som arbejde.
Konklusion
Au pair-ordningen må som den er skruet sammen af den borgerlige regering betragtes som en form for slaveri.
Gruppen, der fortrinsvis er kvinder, er berøvet retten til at have eget familieliv, at arbejde (ud over for værtsfamilien) at lære dansk (ud over to elementære moduler) og de må heller ikke gifte sig med danskere.
Det er meget vigtigt at arbejde for au pair-personernes rettigheder.
Mikael Hertoft medlem af hovedbestyrelsen i Enhedslisten og sidder i bestyrelsen for Den Danske Helsinki komite for menneskerettigheder.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96