75 år efter er krigen i Spanien stadig ikke forbi

En grånende skare på knap 30 pårørende og sympatisører til danske Spaniensfrivillige mindedes mandag den 17. oktober de faldne i kampen mod general Francisco Francos blodige kup.

Anledningen var 75-året for oprettelsen af de Internationale Brigader, en antifascistisk kampenhed som omkring 500 danskere meldte sig til.

Bag arrangementet i Churchillparken i København stod »Foreningen Venner af de Internationale Brigader, Spanien 1936-39«.

Allan Christiansen langede ud efter NATO’s krigsførelse ved mindemødet for danske frivillige i De Internationale Brigader. Foto: Anders Pedersen

Foreningens formand Allan Christiansen opfordrede i sin tale til at holde mindet ved lige om de unge mænd og kvinder fra arbejderklassen, som satte livet på spil for at stoppe fascismen. Op mod halvdelen af de danske frivillige blev dræbt, og der vankede fængselsstraffe til de overlevende, da de vendte hjem til Danmark.

Læs mere om de danske kvinder, der meldte sig som frivillige til den spanske borgerkrig i artiklen »Bag den forreste frontlinje« i dagbladet Arbejderen

Allan Christiansen sammenlignede også de mange civile ofre for NATO’s igangværende krige i flere lande med de civile spaniere, der blev dræbt af Francos tropper og tyske og italienske bombeangreb under den tre år lange borgerkrig.

Krigen er ikke forbi for Kurt

Sprøde guitartoner akkompagnerede fællessangen »En hilsen til jer kammerater«, der fulgte efter at deltagerne havde lagt blomster for foden af monumentet for de Spaniensfrivillige. Guitaren hang om halsen på Kurt Wilken, som har været fast deltager på den årlige mærkedag gennem de seneste 25 år.

- Jeg var 13 da krigen brød ud, og flere bekendte af min familie tog derned. Vi vidste jo dengang, at vi selv kunne blive de næste som blev ramt af fascismen. Og sådan blev det jo også, der gik ikke mere end fire år før krigen også kom til Danmark, fortæller Kurt Wilken til Modkraft.

- Det er kapitalens kræfter der udløser krige. Og krig er terror, siger den aldrende guitarist.

Kurt Wilken glemmer aldrig de Spaniensfrivillige fra sin barndom. Hvert år møder han op den 17. oktober for at spille en hyldestsang til de faldne anti-fascister på sin gamle guitar. Foto: Anders Petersen

Fascistisk mindepark slår måske døren op påny

Efter at have sejret i borgerkrigen styrede Franco Spanien som et fascistisk diktatur med udryddelseslejre og jernhård undertrykkelse helt frem til sin død i 1975.

Der har aldrig været et egentligt retsopgør med de fascistiske forbrydelser, og arven efter Franco er den dag i dag et varmt debatemne. Det gælder i høj grad i forbindelse med det kommende parlamentsvalg i det kriseramte land den 20. november.

Senest har det katolsk-konservative oppositionsparti Partido Popular meldt ud, at Europas største fascistiske mindepark skal genåbnes for offentligheden. Den over 13 kvadratkilometer store mindepark »Valle de los Caídos« blev bygget af straffefanger i Franco-tiden og huser blandt andet diktatorens og andre fascistiske føreres gravsteder.

Spaniens nuværende socialdemokratiske regering har ellers lukket mindeparken og iværksat en politik for gradvist at fjerne fascistiske symboler fra Franco-tiden fra det offentlige rum. Men det skal der nu laves om på ifølge Partido Popular, skriver den spanske avis El Periodico.

Partido Popular står ifølge meningsmålingerne til at vinde en overvældende valgsejr i næste måned.

Den rød-gule-orange fane er arvet fra de sidste danske Spaniensfrivillige, som er afgået ved døden i de seneste år. Foto:Anders Pedersen

Læs mere om de danske Spaniensfrivillige på Leksikon.org

Se også links til artikler, sites, videoer, sange mm. i samlingen »Den spanske revolution og borgerkrig 1936-1939« på Modkraft.dk