De ubrugelige mænd

Bogen Udsat. Optegnelser om liv og nød handler om centralisering, voksende ulighed og fattigdom. Fokus er Danmark, men resten af verden inddrages. Et særligt tema er, at mænd i mange samfund har større og større vanskeligheder. Kontradoxa bringer et et uddrag af kapitlet »De ubrugelige«.

Man kan ikke tale om fattigdom og sårbarhed uden at have et særligt fokus på kvinder. Alligevel er jeg med årene blevet mere og mere optaget af problemerne med fattige mænd, som selv oplever, at de både er overflødige og ubrugelige, med de skader det fører til, både for dem selv og deres selvværd – og for samfundet.

For mere end 30 år siden sagde en mandlig arbejder i vores bog Fattig i Danmark, at »kvinderne har det hårdere, men holder alligevel længere. De har noget andet end udearbejdet. Den traditionelle mandlige arbejder har ingenting. I det traditionelle miljø giver det ikke status at klare nogle ting omkring hjem og børn. Flere og flere kobles af og kommer i en psykisk ødelæggende langvarig bistandssituation. Der bliver ikke plads til småjobs i hjørnerne mere. Rengøringsjobbene er et godt eksempel. De er nu videnskabeligt udregnet og egner sig for de unge, de raske og de stærke.«

Han fortsatte med som eksempel at nævne, hvordan man på Sadolin på Amager fyrede alle de ansatte rengøringsfolk og overgav arbejdet til ISS, der tilbød at ansætte dem igen til otte kroner mindre i timen.

Foto: Lars Kamp Mortensen/Monsun.

I en tid, hvor industriarbejdet reduceres og rigtig mange ufaglærte job forsvinder, er jeg mere og mere optaget af den forskel, den gamle arbejder talte om i 1970’erne. Kvinder har noget andet end udearbejdet, hvorimod mange mænd uden arbejde ingenting har.

Overflødige mænd er mere overflødige og ubrugelige end de fleste af de kvinder, der har svært ved at finde fodfæste i samfundet og på arbejdsmarkedet. Overflødige mænd er derfor også farlige for samfundet, og de kan blive en trussel mod fremtidens samfund.

På et tidspunkt, hvor kønspolitik i den politiske debat (og i bistandspolitik) næsten udelukkende gøres til kvindepolitik, synes jeg, der er forhold omkring mænd, der skal tages langt mere seriøst, end det sker for øjeblikket.

Det handler både om udviklingen i rige og fattige lande, i øst og i vest og i nord og i syd.

For et par år siden var jeg til en diskussion om kønspolitik i det danske kønsnetværk. Vi var nogle stykker, der hver især præsenterede aktuelle eksempler på stærke og ansvarlige afrikanske kvinder, der havde haft positiv betydning for deres familier og lokalsamfund.

Det var ikke svært, for selv om den typiske fattige er kvinde, er der rigtig mange stærke kvinder, og ofte er det dem, der får fattige samfund og fattige familier til at hænge sammen. Og samtidig er der i disse samfund mange mænd, der er temmelig ubrugelige.

Journalist Helle Maj, der er bosat i Afrika, spurgte engang en af de stærke hårdtarbejdende kenyanske landsbykvinder, hvad mændene egentlig lavede. »De planlægger,« sagde kvinden, og så grinede hun højt og længe.

Det, hun mente, var, at mændene mest har det i munden, og at der ikke kommer meget arbejde ud af dem. Der er en stærk tradition for kvinders dobbeltarbejde mange steder i Afrika.

Men diskussionen på netværksmødet kom også til at handle om, at det danske udenrigsministeriums seneste strategi for samarbejde med Afrika har et stærkt fokus på, at der skal skaffes langt flere job, fordi Afrikas folketal vokser dramatisk.

Også her er der fokus på kvinderne, men de millioner af nye nødvendige job skal også være mandejob, for ellers går det galt.

Jeg husker en samtale med en dansk ambassadør, der efter udstationering i Vestafrika talte om, at den unge mand, der hverken har uddannelse eller job, er ringeagtet og har ringe muligheder for at gå ind i den traditionelle rolle som ægtemand og familiens overhoved.

Når han ikke har uddannelse eller arbejde, har han heller ingen identitet og status i forhold til familien, sagde diplomaten, der derefter fortalte, at religiøs fundamentalisme (også) har fremgang i Vestafrika, og at stærke konservative fundamentalistiske kristne og muslimske grupper kan give de rådvilde og arbejdsløse unge mænd den identitet og de roller, de mangler i familien og samfundet.

Det var ikke en positiv konstatering.

Der skal skabes millioner af job i Afrika syd for Sahara hvert eneste år, hvis jobskabelsen skal ske i samme tempo, som unge mennesker strømmer ud på arbejdsmarkedet. I dag skabes der slet ikke job nok.

Arbejdsløsheden er enorm og mange steder voksende. Ved mødet i kønsnetværket talte vi om, at den unge mand uden job og arbejde og uden reel samfundsmæssig brugsværdi reelt har ganske få muligheder:

• Han kan blive passiv og doven og ubrugelig. Og så kan han, hvis han ellers kan skaffe pengene, »planlægge« over en eller mange øl sammen med alle de andre passive mænd. Ofte fører det også til andre former for misbrug.
• Han kan blive kriminel. Blive tiltrukket af eller tvunget ud i småkriminaliteten eller den større og mere organiserede bandekriminalitet.
• Han kan flytte sig og flygte. Fra lokalområdet til byen, fra hjemlandet til nabolandet, fra Afrika til Europa. Der er flere og flere, som flygter for at få en fremtid, og de fleste af dem er mænd.
• Han kan søge ind i et religiøst sekterisk fællesskab og få de roller, den identitet og en del af de ressourcer, der er til rådighed der.
• Han kan søge ind i hæren og blive soldat. Og ikke alle hære er officielle og statskontrollerede, der er også muligheder som lejesoldat eller i illegale væbnede korps og bander.

Måske skulle muligheden for at blive sports- eller musikstjerne (X-faktoren) også have været med på listen. Jeg har selv for mange år siden været med til at lave en video om unge ugandiske boksere, der så boksearenaen som en mulig vej til machoagtig succes i et samfund, der i øvrigt var præget af arbejdsløshed og fattigdom.

I machosamfund har unge mænd desværre ofte nogle forventninger til sig selv, som samfundet og de selv sjældent kan leve op til.

Kvinderne mangler rettigheder og indflydelse, men deres forventninger er anderledes, og de er ikke så ubrugelige som ubrugelige mænd, der står uden lønnet arbejde.

Knud Vilby er formand for Socialpolitisk Forening.

Udsat. Optegnelser om liv og nød, er udgivet på Socialpolitisk Forlag og Forlaget Per Kofod.