Politi sætter igen Facebook-spioner ind mod klagere

Det var tilsyneladende ikke et enkeltstående tilfælde, da Københavns Politi forud for en erstatningssag fornylig indsamlede mere eller mindre lødige oplysninger på internettet om demonstranter, der blev masseanholdt til klimatopmødet COP15.

Også i en kommende retssag, hvor 65 demonstranter har klaget over uberettiget anholdelse den 18. maj i år, har politiet lavet personrapporter, der indeholder oplysninger om klagernes politiske og personlige forhold hentet på internettet.

Det fremgår af sagsakter, som klagernes forsvarsadvokater har fået udleveret forud for et forberedende retsmøde den 3. januar.

– Oplysningerne er fra Facebook og Google-søgninger af borgerne, der ønsker erstatning. Der er tale om den nøjagtig samme fremgangsmåde, som i sagen mod de anholdte ved klima-topmødet, fortæller juristen Marc Jørgensen til Modkraft.

Han er talsperson for retshjælpen RUSK og arbejder hos advokatfirmaet Foldschack og Forchhammer, som repræsenterer de anholdte.

– Det er meget grænseoverskridende og enormt ubehageligt at tænke på, at politiet har været inde og tjekke min Facebook. Det virker som et desperat forsøg på at vinde retssagen, siger én af klagerne, Asta Nielsen, til Modkraft.

Læs artiklen »18.maj-anholdte vil klage over politiet« hos Modkraft.

Læs artiklen »Politiet undersøger klimaanholdte inden retssag« hos Modkraft.

Hundebid og knippelslag

Den kommende retssag handler om politiets opførsel ved en demonstration på Nørrebro til minde om uroligheder mellem politi og aktivister i bydelen den 18. maj 1993.

Da kampklædt politi på Dronning Louises Bro stoppede godt 300 sortklædte demonstranter for at visitere dem, udviklede situationen sig.

Politiet har undersøgt demonstranter, som har klaget over politiet efter en demonstration den 18. maj i år. Foto: Sasa Mackic.

De fremmødte nægtede at efterkomme politiet ordrer, og der opstod tumult på broen. Flere blev bidt af politiets hunde og slået med knipler – mindst 65 personer blev anholdt.

De anholdte besluttede efterfølgende at henvende sig til retshjælpen RUSK og klage over behandlingen.

– Jeg er dybt rystet over den måde, politiet håndterede situationen på. Det undrer mig, når vi tog dialogen og lavede en politikontakt, at det hele alligevel eskalerede. Derudover har de efterfølgende løjet i pressen og sagt, at det var fordi folk var maskerede, at de skred til anholdelse, fortalte arrangør af demonstrationen, Nina Restorff, dengang til Modkraft.

– Det er endnu et eksempel på den magt, politiet udøver, som vi demonstrerede imod, fortsatte hun.

Læs artiklen »18. maj demonstration angrebet af politiet« hos Modkraft.

Ubrugeligt i retten?

Marc Jørgensen fra RUSK mener, at det umiddelbart vil blive svært for politiet at bruge oplysningerne fra internettet i sagen mod demonstranterne, der blev anholdt på broen.

Det skyldes, at Landsretten i sidste uge slog fast, at netop denne type personlige oplysninger ikke måtte fremlægges i klagesagen fra klima-demonstranterne.

Læs artiklen »Landsretten forkaster politiets registrering af masseanholdte« hos Politiken.

Læs artiklen »COP15-register bliver meldt til Datatilsynet« hos Politiken.

– Jeg tror, at politiet vil trække registret og de personlige oplysninger tilbage fra sagen. Det er pinligt, hvis politiet og politiets forsvarer fastholder et register og en fremgangsmåde, som Østre Landsret netop har underkendt i en anden sag, siger han til dagbladet Arbejderen.

Han understreger, at hvis ikke politiet selv lægge personrapporterne på hylden, så vil forsvarsadvokaterne bede dommeren om at skride ind.

Læs artiklen »Politi har personrapporter på flere masseanholdte« hos dagbladet Arbejderen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Københavns Politi om sagen.

I forbindelse med Landsrettens afgørelse sagde Kammeradvokaten dog, at man stadig finder det relevant at indsamle oplysninger om folk, der klager over politiet.

– Vi er tilfredse med, at Landsretten anerkender, at det er relevant at føre bevis om de frihedsberøvedes fortid. Dermed er det ikke retssikkerhedsmæssigt betænkeligt eller på andre måder dubiøst, men derimod principielt relevant, om man er en kendt uromager, sagde kammeradvokat Sune Fugleholm til dagbladet Politiken dengang.

Læs artiklen »Kammeradvokat tager landsrets afvisning til efterretning« hos Politiken.