Hotel Bella Sky i Ørestaden i Københavns beslutning om at etablere en etage kun for kvinder står fast trods medhold i en klage til Ligebehandlingsnævnet. Og den beslutning bakker medarbejderne op om.
– Medarbejderne synes, at det er en god service, og de glæder sig over den positive respons, de får fra gæsterne, udtaler hotelets direktør Arne Bang Mikkelsen til 3F.
Læs artiklen »Hotelansatte glade for mandefri etage« hos 3F
Ifølge ham har det ikke har været et et problem for medarbejderne, og at eftersom mandelige ansatte ikke er forment adgang til etagen har han »svært ved at se bevæggrunden for at rejse sagen«.

Ifølge ligebehandlingsloven er det ikke tilladt at nægte folk adgang til særlige områder alene ud fra deres køn, siger Tuk Bakker.
– Det, vi har lagt vægt på er, at kønnet er det eneste kriterium, der afgør, om man har adgang til etagen - og det går ikke«, udtaler ligebehandlingsnævnets formand Tuk Bakker til Politiken.
Det gør nu ikke det store indtryk på hoteldirektøren, som agter at fortsætte med at have en »women only« etage.
De fleste af hotellet rengøringsansatte er i forvejen kvinder så kønsadskillelsen er i praksis ikke noget problem, efter hans mening. Skulle der opstå et behov for »maskuline« tjenesteydelser er der også råd for det.
– I tilfælde af brand har jeg accepteret, at det er en mand, der slukker branden. Der venter vi ikke på, at der kommer en kvinde, slutter Arne Bang Mikkelsen.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96