Krav: Dagpengeret skal sikres

Godt 70 tillidsfolk og faglige repræsentanter fra omkring 40 forskellige faglige organisationer deltog tirsdag den 29. november i en konference med titilen »Kan det virkelig passe?« i København.

Her var der oplæg og diskussion af arbejdsmarkedslovgivning for især arbejdsløse dagpengemodtagere.

Selv om mange anerkendte beskedne fremskridt i årets finanslovsforlig mellem S-SF-R-regeringen og Enhedslisten, var der ikke mange lovord til overs for den nuværende lovgivning.

Arbejdsløse, A-kassemedarbejdere og faglige sekretærer leverede bredside efter bredside mod den nuværende arbejdsmarkedslovgivning for at være umyndiggørende, ydmygende, uoverskuelig og nyttesløs.

Konferencen sluttede med vedtagelsen af en fælles udtalelse med krav til den nye regering. Udtalelsen kan læses nederst i denne artikel.

Mistillid til A-kasser, ledige og offentlige myndigheder

Formanden for Landsorganisationen i Danmark (LO), Harald Børsting, indledte konferencen ved at give et overblik over VK-regeringens forringelser.

Hans hovedpointe var, at den tidligere regerings politik var drevet af en mistillid til A-kasser, ledige og offentlige myndigheder.

Resultatet er en markedsgjort aktiveringsindsats, erstatning af uddannelse med meningsløse jobsøgningskurser og stadig mere bureaukratisk kontrol af de ledige.

Et indbundet eksemplar af arbejdsmarkedslovgivning printet ud af Simon Bauer fra Min A-kasse, var udstillet på Kan det virkelig passe-konferencen 29. november i Metal Hovedstadens lokaler.

Kelvin Baadsgaard, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, påviste den samme udvikling gennem fremlæggelsen af statistikker og empiriske data.

– Den danske fleksicurity-model er under stærk forandring. Der er sket en forskydning af arbejdsmarkedspolitikken fra strukturtilpasninger på markedet til fokus på udbuddet af arbejdskraft, sagde han.

Peder Bæk fra arbejdsløshedsinitiativet Behandl Os Ordentlig og Kurt Murer Nielsen fra A-Klubben i Byggefagene i København fortalte om konkrete oplevelser som arbejdsløse og aktiverede.

Kritikken rettede sig her ikke kun mod lovgivningen, men også mod A-kasser, aktiveringsfirmaer og »idiotiske kontrolforanstaltninger«.

Erik Sviatek, forbundssekretær i PROSA, fortalt med udgangspunkt i erfaringer med ledige it-folk i aktivering, om undermineringen af arbejdsforhold i den offentlige sektor.

– Der er i dag omkring 20.000 aktiverede i offentlige løntilskudsjob. Det offentlige har gennem økonomitænkning forvandlet aktivering til løntrykkeri, sagde han.

Genoptjeningsret i centrum

Afbureaukratisering, uddannelsesmuligheder og individuelle handlingsplaner var ønsker, der gik igen i mange indlæg om, hvordan en mere social og beskæftigelsesfremmende arbejdsmarkedspolitik med et nyt flertal kan udformes.

Men især lettelse af reglerne for genoptjening af dagpengeret blev pointeret, som det vigtigste punkt i kommende trepartsforhandlinger mellem regering, arbejdsgivere og fagbevægelse.

VK-regeringen vedtog i sin såkaldte genopretningspakke i juni 2010 nemlig ikke kun at forkorte dagpengeperioden fra fire til to år. Man fordoblede samtidig arbejdskravet for genoptjening af dagpengeretten fra 26 til 52 ugers fuldtidsarbejde.

Harald Børsting kunne fortælle, at en tilbagerulning af 52-ugers-reglen var et af de krav, som LO har opstillet til trepartsforhandlinger i fællesskab med de to andre hovedorganisationer Akademikernes Centralorganisation og FTF.

Pauser i konferencen om ledighed og arbejdsmarkedspolitik blev blandt andet brugt til netværksopbygning. Privatfoto

Konferencen sluttede med en paneldebat med de arbejdsmarkedspolitiske ordførere fra Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten.

Selv om repræsentanterne var lydhøre overfor blandt andet kravene, der blev rejst fra salen, kunne de ikke garantere bestemte resultater på arbejdsmarkedsområdet i nærmeste fremtid.

– Margrethe Vestager er ikke lige sådan til at bide skeer med, som Christian Juhl fra Enhedslisten formulerede det.

Konference endte med at vedtage en resolution, hvor kravet om en ændring af optjeningskravet er formuleret i et princip om, at ingen arbejdsløse, der opfylder sine forpligtelser, skal kunne falde ud af dagpengesystemet.

Desuden opfordrede Søren Andersen, A-kasseleder i 3F BJMF, andre konferencedeltagerne til at melde sig til en arbejdsgruppe, der kan fungere som tænketank og sparringspartner for arbejderpartierne op til trepartsforhandlingernes sættes i gang.

Dokument:

Arbejdsløshed, ikke de arbejdsløse, er problemet
Ti års borgerlig blokpolitik har forringet vilkårene for arbejdsløse dagpengemodtagere, deltidsansatte og andre befolkningsgrupper med løs tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der er sket en ideologisk forvandling af arbejdsmarkedspolitikken: Det er i stigende grad blevet de arbejdsløse, ikke arbejdsløsheden, der er blevet anskuet som et samfundsmæssigt problem – med et snæversynet fokus på udgifter i de offentlige budgetter til følge.

De arbejdsløse er blevet underlagt stadig voldsommere bureaukratiske og regelstyrede kontrolforanstaltninger, og hele aktiveringssystemet er blevet lagt om fra uddannelse til jobsøgningskurser – eksemplerne på meningsløs aktivering og formynderi over for de arbejdsløse er endeløse.

De økonomiske og sociale rettigheder for arbejdsløse er også blevet systematisk forringet: Satserne for dagpenge og bistandshjælp har ikke fået lov at følge med prisudviklingen, uddannelsesrettigheder er blevet forringet og retten til supplerende dagpenge stærkt indskrænket.

Det borgerlige flertal forringede for alvor de arbejdsløses rettigheder med den såkaldte genopretningsplan i juni 2010. Her halveredes dagpengeperioden fra fire til to år, og arbejdskravet for genoptjening af dagpengeret fordobledes fra 26 uger til 52 ugers fuldtidsarbejde.

Vi hilser derfor det nye flertal, der indtog Folketingets sæder efter valget i september, velkommen. Vi har med glæde noteret, at det nye flertal i en ny finanslovsaftale har skudt falddatoen for arbejdsløse, der vil komme i klemme med genopretningsplanens regler, med et halvt år, at det har fjernet loftet over prisen på AMU-kurser for faglærte og ufaglærte samt at det har sat flere midler af til jobrotation og kurser for ordblinde og læsesvage grupper.

Selv om alle problemer ikke er løst, er finansloven et skridt i den rigtige retning! Det tyder på at arbejdsmarkedslovgivningen igen kan blive rettet mod problemer på arbejdsmarkedet, i stedet for at være et idiotisk regel- og aktiveringscirkus, der skal genere de arbejdsløse mest muligt.

Flere afgørende problemer er dog uløste og ser ud til at være udlagt til trepartsforhandlinger i det nye år.

En ny arbejdsmarkedslovgivning må løse flere overordnede problemer. Den afgørende målsætning er at skaffe meningsfylde og miljømæssigt bæredygtige job til alle, mens arbejdsmarkedslovgivningen skal sikre social tryghed og kvalificere arbejdskraften til fremtidens arbejdsmarked, når samfundet ikke kan skabe fuld beskæftigelse.

Vi mener grundlæggende, at dagpengelovgivningen skal indrettes, så alle arbejdsløse, der opfylder deres pligt om stå til rådighed for arbejdsmarkedet og uddanne sig målrettet mod nye jobmuligheder, ikke skal kunne miste deres dagpengeret. Den konkrete måde at gøre det på, er vi åben for forhandling om.

En ny arbejdsløshedslovgivning og beskæftigelsespolitik må forenkles, så gennemskuelighed og retssikkerhed forbedres til gavn for både arbejdsløse, A-kassemedarbejdere og alle andre i berøring med lovgivningen.

Arbejdsmarkedslovgivningen må desuden tage højde for vilkårene på et moderne jobmarked med flere jobskift, projektansættelser og konstante forandringer af uddannelseskrav og kvalifikationer til de ansatte.

Hvis den danske flexicurity-model skal opretholdes og udbygges, er det afgørende, at de arbejdsløse får kompetenceløft til igen at kunne komme i arbejde, og at udhulningen af dagpengesatserne ikke fortsætter. Lovgivningen skal desuden sikre, at det er attraktivt at være medlem af en A-kasse, eksempelvis gennem lettere optjening af dagpengeret og lavere kontingent.

Det er endvidere afgørende, at løntilskudsjob og virksomhedspraktik sikres mod misbrug af ledige og underminering af arbejdsvilkår og overenskomstrettigheder. Vi afviser ikke principielt løntilskud, praktik og individuelle handlingsplaner, men ønsker at sikre, at de er forbundet med perspektiver om øget beskæftigelse og bedre kvalifikationer for de ledige.

Ny arbejdsmarkedslovgivning må endelig tage et opgør med kommunaliseringen af arbejdsmarkedsindsatsen, så en offensiv beskæftigelsesindsats kan se ud over kommunale økonomiinteresser og sikre ensartede regler på tværs af kommunegrænser.

Besøg hjemmesiden for »Kan det virkelig passe«.