Det er de store kanoner, som bliver ført i front, når et polsk advokatfirma går til kamp.
I Århus kigger faglig se- kretær Claus S. Ørskou fra 3F Transport, Logistik & Byg i denne tid direkte på, hvad der dårligt kan kaldes andet end et frontalangreb på fagforeningernes kamp for at sikre overenskomster på byggepladserne.
Det sker i en konflikt med det polsk-ejede firma Piotr Brylewskis Danske Projects.
– Vi mødte et firma, der hedder Marema, som ejes af Maciej Brylewski, på en byggeplads og stillede krav om overenskomst. Men dagen efter var det firma ikke længere på pladsen. Det var til gengæld Dansk Projects, der ejes af Maciejs bror, Piotr. Men det var de samme folk, der gik på pladsen, fortæller Claus S. Ørskou.

Firmaet skulle renovere en skole i Viby uden for Århus, og her gik der fem-ti polske tømrere. Danske Projects arbejder som udførende for det projekterende firma Søren Skifter A/S.
Efter noget ping-pong mellem firma og fagforening om overenskomstens udformning, som Danske Projects afviste at indgå, blev der varslet konflikt, og en sympatikonflikt blev ligeledes via LO indledt fra den 15. november.
Det har fået Danske Projects til via et polsk advokatfirma, PRUS konsulting, at klage til EU-kommissionen over fagforeningen.
I klagen hedder det blandt andet, at det er i strid med EU’s regler for fri bevægelighed af arbejdskraft, at en fagforeningen forsøger at påtvinge en virksomhed en overenskomst med brug af konfliktmidler.
Man fremhæver, at det vil betyde, at firmaet bliver pålagt omkostninger, som vil skade dets konkurrenceevne.
Men ikke nok med det. Advokaten anklager også Danmark for ikke at have indført regler, som gør det umuligt for en fagforening at påføre et firma den slags besværligheder.
I 3F forbundet siger forhand- lingssekretær Palle Bisgaard til BS Nyhedsbrev, da vi spørger ham, hvad 3F mener om den klage, det polske firma har sendt til EU-kommissionen:
– Siden Laval-dommen fra EU-domstolen i 2007 har vi gået efter at få afprøvet grundlaget for afgørelsen. Vi ser fortrøstningsfuldt på sagen. Foreløbig er der kun sendt et brev til Kommissionen.
– Vi behandler denne type virksomheder som alle andre, der ikke vil skrive en overens- komst, og vi har ikke i sinde at behandle dem mere varsomt end andre. Så vi kører på for fuld kraft. Det betyder, at de steder, vi finder firmaet, træk- ker vi de organiserede ud. (mbp)
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96