Studerende og fodboldfans fortsætter opstand i Egypten

– Jeg blev skudt i hovedet.

Det er Abdallahs beskedne forklaring på, hvorfor bandager dækker halvdelen af hans ansigt.

Han falder udmattet ned på en madras og tænder en cigaret. På væggen bag ham er der malet »Fuck SCAF« (Det egyptiske militærtribunal. red.) med spraymaling.

Klokken er halv to om natten, og syv trætte og forslåede egyptere i midt-tyverne holder pause i deres fælles lejlighed efter fire dages intense demonstrationer.

Abdallah er netop kommet tilbage fra sammenstødene med politi og militær på Muhamed Mahmoud Street, den gade, der fører til indenrigsministeriet.

Han er medlem af fodboldklubben Al-Ahlys såkaldte Ultra-fanskare.
Men hverken for ham eller de andre i lejligheden handler de nuværende demonstrationer om fodbold, men derimod om militærets magt i landet.

En kvinde bærer maske for at beskytte sig mod den tåregas, der hænger i luften. Siden fodboldkampen i Port Said har der været daglige uroligheder. Foto: Nikolaj Houmann.

Ærkerivaler i fodbold, sammen imod militæret

Fodboldfans er stærkt repræsenteret i disse dages demonstrationer.

Side om side vajer klubflag fra klubberne, Al-Ahly og Zamalek. Klubberne var førhen ærkerivaler, men siden revolutionen sidste år har deres fans stået sammen om at organisere og gå forrest i demonstrationer.

Alle demonstranterne ser ud til at have taget ved lære af fodboldtilhængernes erfaringer med organiserede konfrontationer.

Sårede demonstranter transporteres i pendulfart på motorcykler fra fronten af kampene til det improviserede felthospital 200 meter derfra, og med grønne laserstråler markeres der, hvad demonstranterne bør rette deres skyts imod.

De nuværende uroligheder er udløst i kølvandet på den vold, der efter en fodboldkamp i Port Said i onsdags førte til over 70 menneskers død.

Læs artiklen »Egyptisk blodbad i en stærk ungdomskultur« hos Information

Port Said var planlagt af militæret

Ali beskriver hvordan blodbadet i Port Said var »planlagt«.

Han har tidligere forholdt sig afventende til militærets løfte om at opgive magten efter præsidentvalget og tilblivelsen af en forfatning til juni. Og generelt har han været kritisk overfor demonstrationerne imod militæret, der siden efteråret jævnligt har fundet sted i Kairo.

Tidligere ærkerivaler i fodbold demonstrerer nu sammen og forlanger magten tilbage fra militæret. Foto: Nikolaj Houmann

Men som Al-Ahly-fan kan han ikke tro på, at nogen fodboldfan havde nogen intention om, at fodboldkampen i Port Said skulle eskalere i et blodbad.

Læs artiklen »Interview: Bob Bradley on Port Said deaths« hos Al-Jazeera

– Der kan være fjendskab, men efter kampen plejer man at kunne tale sammen, siger han og påpeger, at der altid plejer at være metaldetektor-checks og kropsvisiteringer ved indgangene, men at flere af de dræbte er blevet skudt eller stukket ned.

Han bebrejder militærrådet hændelserne.

Se videoen »Blame game follows Port Said clashes« hos Al-Jazeera.

Paradokset om militærets magt

Der florerer mange konspirationsteorier vedrørende tragedien, og der hersker stor uenighed blandt egypterne.

Mange ser det som et bevis på følgerne af en for svag politistyrke og militærmagt, mens andre mener, det er et stunt fra militærrådets side.

Siden rådets leder, Feltmarskal Mohamad Hussein Tantawi, på årsdagen for revolutionen ophævede den undtagelsestilstand, som havde været gældende siden Mubarak overtog magten, har der været en markant stigning i gidseltagninger, bankrøverier osv.

En hændelse som dén i Port Said kan på den ene side bekræfte befolkningen i, at det er for farligt at tage magten fra militærrådet nu. Men den påfaldende dårlige sikkerhed, videooptagelser af rækker af passive betjente under urolighederne, og Port Saids guvernørs enestående fravær ved en fodboldkamp mellem de to hold taler samtidig for en anden forklaring.

Nogle af de mange stencils over hele byen, der viser bestemte politibetjente eller militærfolk, som man vil have straffet. Foto: Nikolaj Houmann.

Den store uenighed i befolkning kan observeres overalt i Kairo.

Almindelige borgeres reaktion på militærets tilstedeværelse er et billede på denne splittelse.

På en samling fortovscafeer 400 meter fra de konstante sammenstød sidder folk og drikker te og ryger vandpibe som enhver anden dag.

Pludselig råbes der ude fra gaden, og alle cafégæsterne løber ud og kaster sten på fire pansrede lastbiler, der er ved at fragte soldater i retningen af demonstrationerne.

Stenkastene fortsætter, indtil de enorme vogne må bakke op ad en smal gade og vende om. Herefter går de tilbage til deres borde, som om intet var sket.

Anderledes ser det ud under en kilometer derfra, på den anden side af demonstrationerne, i et mindre velhavende kvarter.

Her hilser grønthandlere og gadesælgere militærkøretøjerne velkomne med vink, klapsalver og håndkys, og enkelte betjente vinker tilbage bag tremmerne i de pansrede vinduer.

Studerende opfordrer til generalstrejke

I direkte forlængelse af begivenheden i Port Said har egyptiske studenterorganisationer nu opfordret til generalstrejke og diverse former for civil ulydighed.

Blandt protest-forslagene er at nægte at betale skat og andre former for bidrag til staten, fra på lørdag den 11. februar.

Initiativet blev taget af det tyske universitet i Kairo, hvorefter det amerikanske universitet tilsluttede sig. Mobiliseringen er atypisk, da begge universiteter er private, men forklaringen ligger i, at studerende fra begge universiteter blev dræbt under fodboldkampen.

Generalstrejken støttes af en række af fagforeninger samt The Egypt Revolutionaries’ Alliance, der er en paraplyorganisation, som tæller over 50 politiske grupperinger, heriblandt The April 6 Youth Movement.

Alliancen har opstillet syv krav, der skal opfyldes, før generalstrejken ophører.

Kravene tæller blandt andet militærets overdragelse af magten til en folkevalgt regering, omgående afholdelse af præsidentvalg samt en »udrensning« og revision af statens sikkerhedsapparat og dannelsen af en efterforskningsenhed, der kan undersøge og retsforfølge de ansvarlige for »alle forbrydelser og massakrer udført af de regerende myndigheder siden 25. januar 2011«

Siden årsdagen for revolutionen, der forløb fredeligt har volden kun været stigende. Foto: Nikolaj Houmann

Det Muslimske Broderskabs generalsekretær har imidlertid kaldt en generalstrejke for »farlig« og siger, at strejken blot vil forværre den i forvejen sårbare egyptiske økonomi.

Men demonstranterne er i en situation, hvor de selv beskriver, at de ikke længere har noget at miste.

– De, der demonstrerer lige nu, er villige til at betale enhver pris for at få militæret fra magten og få de ansvarlige for de mange uskyldige, der er dræbt i løbet af det sidste år, retsforfulgt. Alle dem, der har mistet nogen i Port Said, har nu sluttet sig til os, og der er ingen ven tilbage nu, siger en af demonstranterne og tilføjer, at kampene kommer ikke til at stoppe foreløbig.

Skilt fra demonstration: »And the final score of the match was 85 million of Egyptian martyrs« Foto: Nikolaj Houmann.

Det er imidlertid svært at vurdere, hvad konsekvenserne af protesterne og en generalstrejke vil blive.

For mens antallet af sårede og døde vokser blandt de unge demonstranter i centrum af Kairo, går livet videre lige rundt om hjørnet. Blandt Egyptens 80 millioner indbyggere, handler det for mange først og fremmest om at få mad på bordet.

Navnene i artiklen er opdigtede af hensyn til de pågældendes sikkerhed. Redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.

Se også linksamlingen Oprøret i Egypten på Modkraft.dk