Total informationsbevidsthed
TIA er er et overvågningssytem, som USA’s militær har sat under udvikling efter den 11. september 2001.
Systemet skal overvåge internettets millioner af hjemmesider, chatrum og e-mailgrupper for at opsnappe information om terror og anden mistænkelig aktivitet.
Kapow leverer en central komponent til det såkaldte LISA system (Large Integrated Search and Analysisis), som er USA-firmaet Arlington Institute’s bud på at vinde liciteringen på TIA.
– Vi er er meget begejstrede for at være kommet ombord dette projekt, siger Kapows direktør Stefan Andreasen.
Ufaglærte spioner
Med TIA er det meningen, at »en medarbejder på halv tid uden programmeringserfaring skal styre mere end 1.000 robotter, der indsamler mere end 150.000 data-objekter om dagen,« siger direktør for Strategisk Infiormation på Arlington Instutute, Jin Zhu i en fælles pressemddelelse med Kapow.
»Robotter« er små programmer, der samler information op på hjemmesider og computere rundt omkring på internettet. Robotterne er programmeret til at studse over særlige ordvalg i kommunikationen og give alarm tilbage til TIA.
Kapow har udviklet den centrale informations-indhentningsteknologi, der kan styre de mange robotter, til TIA-projektet.
– Kapows teknologi henter alle de informationer hjem fra nettet, som de andre dele af systemet skal analysere, behandle og lagre. Med komponenten kan man identificere netsteder, markere dem og lynhurtigt begynde at trække data hjem, fortæller Daniel Kollberg, salgsdirektør hos Kapow til ComOn.
Genopfinde teknologien
Det er den amerikanske militære forkskningsafdeling Defense Advanced Research Projects Agency (DARPA), der står bag udviklingen af TIA. Det er meningen at USA’s militær om fem år skal kunne »genopfinde teknologier til lagring og håndtering af informationer ... selv om databasestørrelse ikke længere kan måles i den traditionelle forstand, vil mængden af data være større end nogensinde før, målt i petabytes«.
Den amerikanske borgerrettsgruppe Electronic Frontier Foundation (EFF) udtaler, at »vi bør modsætte os ethvert »data-overvågnings« program som ikke indbefatter ansvarlighed og de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger,” skriver ComON med citat fra det amerikanske blad Wired.
Af Sven Gårn Hansen/Monsun
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96