Annonce

FagligtArbejderbevægelsen og arbejdskamp
22. februar 2012 - 11:48

Støt de græske stålarbejdere

Dagligt hører jeg om den økonomiske krise i Grækenland.

Nye lånepakker fra EU, enorme nedskæringer i den kollektive velfærd, stigende udgifter til militæret, græske boligejere, der fører formuer ud af landet, og et billede af et samfund i opløsning. Det gør mig faktisk ret trist, og jeg føler mig komplet magtesløs.

Lånepakker, nedskæringer og ineffektiv statsforvaltning.

Den græske regerings svar er, at modtage stadig større lånepakker og blive sat under administration af EU. Selv om den græske regering har accepteret at tilsidesætte demokratiet og lade EU bestemme, nægter de at modtage hjælp til at opbygge et effektivt skattesystem.

JPEG - 215.8 kb
Nedskæringerne er ifølge tillidsmændene »en strategi, der bliver mere og mere udbredt blandt arbejdsgiverne, som for egen vindings skyld udnytter konsekvenserne af kapitalismens krise«. Foto: KKE/Flickr

Et skattesystem, der under flere års borgerlig regering, er gået fra at inddrive skatter til kun at rådgive virksomheder og fralægge sig ansvaret, med manglende skatteindbetalinger som følge.

Læs artiklen »Grækenland stormer mod venstre« hos Modkraft

Når der samtidig er tradition for, at en ny regering ansætter håndplukkede folk i statsadministrationen og samtidig beholder den gamle regerings folk, er der blevet skabt en uhyre ineffektiv statsforvaltning.

Der er endnu flere årsager til den græske tragedie, hvilket der kunne skrives tykke bøger om. Men spørgsmålet om hvem, der skal betale for krisen, bliver af regeringen ensidigt placeret hos den brede befolkning.

Læs artiklen »Ansatte overtager hospital i Grækenland« hos Modkraft

Et stålværk går i modsat retning

Alt det her bliver selvfølgelig diskuteret dagligt i Grækenland, og her er et stålværk i en forstad til Athen blevet symbol på den folkelige modstand imod afviklingen af det græske samfund. Krisen sætter et enormt pres på ansattes arbejdsvilkår og lønninger i takt med, at arbejdsløshedskøen stiger.

I den forbindelse blev de ansatte på stålværket Elliniki Halivurja mødt med krav om, at de skulle gå 30% ned i løn, og at hver tiende kollega skulle fyres. Arbejdsgiverne krævede selvfølgelig af stålarbejderne, at de samtidig skulle producere endnu mere end før.

Læs artiklen »Græske arbejdere appellerer om støtte« hos Arbejderen

I stedet for at bøje nakken og deltage i opløsningen af det græske samfund sagde de simpelthen bare nej. De ville ikke acceptere at blive ofret af en krise, de ikke selv havde skabt. Deres svar er at strejke og blokere deres arbejdsplads. I dag har de strejket i 115 dage.

Det har kostet blod, sved og tårer, og pengene er små. Men de er i den græske politiske debat blevet et symbol på, at det ikke er en naturlov, at det er den brede befolkning, der ensidigt skal betale for krisen.

JPEG - 192.1 kb
Stålarbejdernes svar er at strejke og blokere deres arbejdsplads. Idag har de strejket i 115 dage. Foto: KKE/Flickr

Derfor fik jeg faktisk lidt af en optur, da jeg tidligere i dag modtog den mail, der nu florerer i faglige kredse. Mailen opfordrer alle gode folk til samle penge ind til stålarbejderne i Athen.

Her var pludselig en mulighed for at gøre noget.

I skrivende stund har jeg taget debatten med 6 kollegaer, og 4 af dem har på stedet smidt 200 kr. hver for at støtte stålarbejderne og samtidig bevare symbolet på, at den brede befolkning ikke ensidigt skal betale for krisen.

Læs artiklen »Græske stålarbejdere: Vi er dybt rørt over støtten« hos Arbejderen

Det rykker ikke det store, men hvis andre følger trop, tror jeg nogle græske stålarbejdere kunne få en meget tiltrængt støtte.

Derfor vil jeg gerne videreformidle mailens opfordringer:

ELLINIKI HALIVURJIA - GRÆSK STÅLINDUSTRI

115 dages strejke fortsætter

SOLIDARITET MED DE STREJKENDE STÅLARBEJDERE

Siden den 31. oktober har arbejderne på den græske stålfabrik ELLINIKI HALIVURJIA strejket, fordi de nægter at acceptere ledelsens afskedigelse af 45 kolleger og en lønnedgang på ca. 30% til ca. 400 euro pr. måned. Der er tale om en strategi, der bliver mere og mere udbredt blandt arbejdsgiverne, som for egen vindings skyld udnytter konsekvenserne af kapitalismens krise. Stålarbejdernes strejke har affødt en stor solidaritetsbevægelse, nationalt såvel som internationalt.

Vi opfordrer den danske fagbevægelse, med dens historiske traditioner for at solidarisere sig med kolleger i andre lande, til aktivt at støtte de græske stålarbejdere ved at formulere støtteudtalelser og ved at yde økonomiske bidrag til deres kamp, som er en del hele arbejderbevægelsens kamp.

Støtteudtalelser kan sendes til pontikos@otenet.gr

Økonomisk støtte kan sendes til:
GREEK NATIONAL BANK
146/762521-91 PATOYLIAS ATHANASIOS, AIEXANDRA BALOY IBAN GR 1001101460000014676252191 SWIFT CODE (BIC) ETHNGRAA

I skrivende stund ved jeg, at der samles ind blandt 3F’ere, HK-organiserede grafikere og københavnske it-folk.

Det gør en kæmpe forskel for de strejkende at få en udenlandsk solidaritetshilsen, og alle penge (store som små) kan bruges.

Du kan eventuelt gøre følgende:

- Kontakt din fagforening og hør, om de ikke kan smide en skilling

- Rejs debatten på generalforsamlinger, klubmøder og blandt kollegaer

- Del denne artikel på sociale medier

- Skriv selv en støttemeddelelse fra din organisation/netværk/vennekreds og send, hvad I kan undvære af penge. Alle beløb, store som små, hjælper.

Mikkel Nonboe er aktiv i den nystartede danske »Støttekomitéen for stålarbejderne i Elliniki Halivurja«. Initiativet støttes af københavnske tillidsrepræsentanters netværk. Støttekomitéen kan kontaktes på jan.mathisen@3f.dk

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce