USA på oliejagt

Irak som energipolitisk udfordring

Rapporten om »Strategiske energipolitiske udfordringer i det 21. århundrede«, der blev lagt frem for præsidentens kabinet af vicepræsident Dick Cheney, understreger behovet for en mere agressiv amerikansk energipolitik i Mellemøsten. Den konkluderer:

»Irak fortsætter med at være en destabiliserende indflydelse i forsyningen af olie fra Mellemøsten til det internationale marked… derfor bør USA straks gennemføre en revision af sin politik i forhold til Irak, herunder militære, energimæssige, økonomiske og politisk/diplomatiske vurderinger.«

»USA bør herefter udvikle en integreret strategi sammen med nøgle-allierede i Europa og Asien og med nøglelande i Mellemøsten, for at formulere nye mål ift. Irak og for at genskabe en sammenhængende koalition af nøgle-allierede.«

Den engelske avis Observers analyse af rapporten påpeger, at USA allerede før 11. september var kommet i tvivl om Saudi Arabiens pålidelighed, og derfor begyndte at lede efter alternative forsyningskanaler. Amerikansk kontrol over Iraks olie vil desuden bryde Saudi Arabiens dominans i OPEC og dermed sikre afgørende amerikansk indflydelse på udviklingen af oliepriserne.

Blå bog

Rapportens forfatterkreds ligner et uddrag af amerikansk olieindustris blå bog. Den blev forfattet for Cheney af et konsulentfirma , der ledes af forhenværende udenrigsminister James Baker.

Konsulenterne på rapporten var: Kenneth Lay, administrerende direktør for det nu fallerede energiselskab Enron; Luis Giusti, en direktør i Shell; John Manzoni, en regionsdirektør i BP og David O’reilly, administrerende direktør for ChevronTexaco, samt Sheikh Saud Al Nasser Al Sabah, en forhenværende olieminister i Kuwait.

Cheney selv har været administrerende direktør for Texas-olieselskabet Haliburton, mens præsident Bush engang ejede sit eget olieselskab, også i Texas. Begge har afstået deres poster i erhvervslivet for ikke at blive inhabile som politikere.

Europæiske olie-interesser i fare

Højtstående franske og russiske embedsmænd bekræfter overfor det britiske blad Observer, at et »kapløb om irakiske oliereserver ligger bag USA’s diplomati.«

Bladet skriver, at:

»Bush-regeringen, der er intimt forbundet med den globale olie-industri, er ivrig efter at sætte sig på Iraks enorme oliereserver, de næststørste i verden efter Saudi Arabiens. Men Frankrig og Rusland, som har vetoret i Sikkehedsrådet, har milliardkontrakter med Bagdad som de frygter vil forsvinde i et »olie-kup fra Washington«, hvis USA installerer en efterfølger til Saddam.«

110 milliarder i klemme

Ruslands største olieselskab Lukoil vandt i 1997 en kontrakt på 20 milliarder dollars til Vest Qurna oliefeltet, og efterfølgende har det russiske selskab Zarubezhneft vundet en anden koncession, der kan være op til 90 milliarder dollars værd, på rettighederne til bin Umar oliefeltet.

En russisk embedsmand ved FN fortæller Observer, at Rusland er bekymret for, at landet kan tabe disse rettigheder, hvis USA efter et magtskifte erklærer alle aftaler, som Saddam har indgået, for ugyldige.

Embedsmanden siger til Observer, at hans regering mener, at USA har afkrævet et løfte af irakiske oppositionsgrupper om netop at erklære alle Saddams aftaler ugyldige til gengæld for amerikansk støtte til deres ambitioner om at komme til magten.

Fransk dilemma

En kilde tæt på den franske regering fortæller Observer, at også Frankrig frygter at lide økonomisk på grund af USA’s ambitioner i Mellemøsten, men at den franske situation er mere indviklet.

Trods regeringens modstand mod en krig i Irak kan Frankrig ende med at vælge at deltage i krigen for at få en andel i rovet. Hvis det komme til krig vil Frankrig kræve, at franske soldater spiller en mere central rolle end under Golfkrigen i 1991 for at få indflydelse på situationen efter et magtskifte.

Det statsejede franske selskab TotalFinaElf ligger ifølge Observer allerede i forhandlinger med amerikanske selskaber om fordelingen af verdens olieområder.

Den samlede værdi af de irakiske oliekoncessioner kan være op til 1.100 milliarder dollars, mener det Internationale Energiagentur.

Af Sven Gårn Hansen/Monsun

Læs opfølgning