»Ned med Khamenei«

De studerendes vrede var ikke kun rettet mod den konservative fløj af præsteskabet, repræsenteret ved ayatollah Ali Khamenei, der er landets reelle leder, og tidligere præsident Rafsanjani, der er blandt de mest korrupte af præsterne. Også præsident Mohammad Khatami var mål for de studerendes vrede.

På de studerendes bannere stod der både »Ned med Khamenei« og »Ned med Khatami«. Præsident Khatami har ellers præsenteret sig som en, der vil reformere det iranske styre, men de studerende tror ikke på hans løfter.

– Der er stor forskel på de nuværende demonstrationer, og dem for tre år siden, siger Mehdi Mozaffari i et interview til Monsun.

Under demonstrationerne i 1999 var de studerende pro-Khatami, men denne gang retter de også kritikken mod ham.

– Reformfløjen har troet, at de studerende er som små børn, som de skal fortælle alt, og de har ikke opdaget, at der er tale om en ny kraft, hvor de studerende er oplyste og tænker selvstændigt, siger han.

– De studerende har opdaget, at der er en anden vej end Khatamis, og de har allerede sagt farvel til de såkaldte reformer.

Klemt som sandwich

Men selvom der har været demonstrationer ved universiteter rundt om i Iran, så er præstestyret ikke umiddelbart ved at miste grebet om magten.

– Protesterne er endnu ikke kraftige nok til, at regimet bliver væltet, vurderer Mehdi Mozaffari.

Til gengæld har demonstrationerne svækket Khatami.

– Han er klemt som en sandwich mellem de studerende og de konservative, siger han.

Ifølge Mehdi Mozaffari er de konservative kræfter blevet styrket på kort sigt, mens det er sværere at sige, hvad demonstrationerne vil betyde på længere sigt.

Protesterne startede tidligere på måneden, da Hasem Aghajari, der underviser ved et af Teherans universiteter, blev idømt dødsstraf for blasfemi, fordi han i en tale havde sat spørgsmålstegn ved præsternes ret til at styre Iran. Dødsdommen er senere blevet omstødt af ayatollah Khamenei.

Elendig økonomi

Efter flere dages demonstrationer svarede præstestyret igen ved at sende Basij-militsen ud mod studenterne ved Tehrans universiteter, og ved en tale under fredagsbønnen rettede Ali Khamenei hårdt kritik mod demonstranterne, som han beskyldte for at gå USA’s ærinde. De store demonstrationer i 1999 blev fulgt af en bølge af fængslinger og henrettelser, men ifølge Mehdi Mozaffari er det endnu for tidligt at sige, om noget tilsvarende vil ske denne gang.

Der er to hovedårsager til utilfredsheden. Dels har præsterne været dårlige til at styre Irans økonomi, for selvom landet har enorme olieindtægter, så er økonomien blevet kørt i sænk. Inflationen er høj, og mange har svært ved at få pengene til at slå til. Fattigdom, tiggeri og prostitution er udbredt, og samtidig plages landet i alvorlig grad af korruption.

På alle niveauer i samfundet er bestikkelse udbredt, og præsterne har også forstået af profitere på det. Mange af de højtstående præster har store formuer gemt af vejen i schweiziske banker.

Og dels er der den politiske og kulturelle undertrykkelse, hvor alle er underlagt en lang række religiøst begrundede forbud. Især de unge længes efter »vestlig frihed og kultur«.

Irans venlige ansigt

I Vesten har man håbet på, at præsident Khatami ville kunne forbedre systemet og give iranerne mere frihed. Men ifølge Mehdi Mozaffari har de europæiske medier opbygget et helt forkert billede af den iranske præsident. Det er lykkedes for ham at fremstille sig som reformernes mand.

– Men i intet af det han sagt eller skrevet, nævner han noget om afgørende ændringer af præstestyret. Han har ikke lovet noget af betydning, siger han.

For de konservative præster har Khatami fungeret som Irans venlige ansigt udadtil, og også europæiske politikere har kunnet bruge ham.

– Europæerne har haft behov for at retfærdiggøre, at når vi handler med Iran, så støtter vi reformer, men det er ikke korrekt, snarere omvendt, siger Mehdi Mozaffari.

Handel uden betingelser tilknyttet er altså i Mehdi Mozaffaris øjne en direkte europæisk støtte til de konservative kræfter.

– Den rigtige kurs for EU er handel betinget af, at Iran overholder menneskerettighederne, siger han.

Ligesom Taliban

Mehdi Mozaffari mener ikke, at der er den store forskel på det nu væltede Taliban-styre i Afghanistan og præstestyret i Iran. Begge steder bruges der grusomme straffe som stening og afhugning af hænder, og makabre offentlige henrettelser er et næsten dagligdags syn over hele landet.

Præsident Khatami har aldrig taget afstand fra disse overgreb, men blot opfordret til, at steninger ikke foregår offentligt, da det giver landet et dårligt image.

Men pres fra EU vil kunne påvirke præstestyret, og EU’s indflydelse overfor Iran er vokset, mener Mehdi Mozaffari. Det skyldes, at USA som led i sin kamp mod terroren er ved helt at omringe Iran.

Der står amerikanske tropper i Afghanistan, og andre vigtige lande i området – som Rusland, Pakistan og Uzbekistan – er i alliance med USA. En amerikansk besættelse af Irak vil gøre omringningen næsten total.

Desuden frygter præstestyret, at Iran bliver USA’s næste mål efter en krig mod Irak. Den israelske premierminister Ariel Sharon har allerede opfordret USA til at vælte præstestyret. Derfor siger man i Teheran nej til en amerikansk krig mod Saddam Hussein, og prøver i stedet at nærme sig EU, vurderer Mehdi Mozaffari.

Af Henrik Amstrup/Monsun

Læs også Modkraft debat