Sviende nederlag til østrigske højrepopulister

De to oppositionspartier Socialdemokratiet (SPÖ) og De Grønne fik ikke den opbakning, som de regnede med. Socialdemokratiet opnåede 36,9 pct. og De Grønne cirka ni pct. af stemmerne.

FPÖ – valgets store taber

Det racistiske østrigske frihedsparti FPÖ, en højre-populistisk pendant til Dansk Folkeparti, blev valgets store taber. Partiet opnåede ifølge de seneste optællinger kun 10,2 pct. af stemmerne mod 26,9 pct. ved sidste valg i 1999. Det svarer til 19 parlamentsmedlemmer i forhold til tidligere 52 mandater.

Forud for valgfiaskoen gik et heftig parti-intern stridighed mellem flertallet af folketingsgruppen, der tilpassede sig til deres konservative koalitionspartners politikforståelse og gruppen omkring FPÖ’s leder Jörg Haider, som forsøgte at fastholde partiets højrepopulistiske, kaotiske politikstil mod den »bureaukratiske hydra i Wien«.

Efter flere melodramatiske interne parti-opgør med gensidige beskyldninger om vælgerbedrag, korruption og magtmisbrug, som østrigerne dagligt kunne følge i landets medier, stod det fast, at FPÖ ikke længere ville kunne profilere sig som vagthund mod det politisk korrupte politikervælde. I de fleste østrigeres øjne er FPÖ selv blevet del af dette politiske establishment.

Den parti-interne konflikt kulminerede for et par måneder siden, og resulterede i, at FPÖ’s parlamentsgruppe blev splittet og derefter tvang den konservative regeringspartner samt forbundskansler Schüssel til at udskrive nyvalg.

Umiddelbart før valgdagen oplevede FPÖ endnu et politisk knock-out, idet de konservative formåede at vinde partiets nummer to, den hidtidige finansminister Karl-Heinz Grasser, til at erklære sig som løsgænger udenfor partierne. Til gengæld lovede forbundskansler Schüssel, at Grasser ville få en vigtig ministerpost i en kommende konservativ ledet regering.

FPÖs leder Jörg Haider betegnede dette skift som »klart forrædderi og forsøg på at ødelægge partiet«. Valgets udgang bekræftede samtlige vurderinger om FPÖ’s politiske nedgang.

En svag, utroværdig opposition

Socialdemokratiet opnåede på trods af stor utilfredshed blandt dele af befolkningen ikke den store fremgang. SPÖ gik således kun frem med 3,8 pct., og fik ialt 36,9 pct. af stemmerne, svarende til 69 mandater, mens De Grønne fik 8,9 pct. og dermed 16 mandater – hvilket svarer til en fremgang på to. Et skuffende resultat for Socialdemokratiet, som allerede havde forberedt sig på at genindtage regeringstaburetterne.

Det viser sig, at større dele af befolkningen ikke har glemt Socialdemokratiets regeringspolitik og deres bureaukratiske udskejelser. Mange østrigere kan indtil idag ikke se den store forskel mellem tidligere socialdemokratisk politik og den højrepopulistisk-konservative regeringskoalitions ny-liberalistiske kurs.

Stigende arbejdsløshed, nedskæringer i den sociale sektor med voksende fattigdom til følge, samt en statslig racistisk flygtninge- og indvandrerpolitik var også kendetegnende for det østrigske samfund, da Socialdemokratiet sad på regeringsmagten.

Den nye regering har i de sidste to år blot udbygget denne politik og målrettet skabt splittelse på kryds og tværs i den østrigske befolkning ved at forcere den fremmedfjendtlige atmosfære, genindføre en reaktionær kirkeligt orienteret familiepolitik og skærpe de kønsdiskriminerende tiltag samt indføre skrappere statslige overvågnings- og kontrolforanstaltninger.

Socialdemokratiet og De Grønne formåede ikke at markere en opposition mod denne politiske polarisering.

»Infiltreret af venstreradikale«

Istedet for at bidrage til den i starten stærke og aktive oppositionsbevægelse, der formåede at mobilisere flere hundredetusinde mennesker til demonstrationer mod racisme, social uretfærdighed, kønspolitisk diskriminering og kulturpolitisk ensretning, så gik såvel SPÖ som De Grønne hurtigt over til det sædvanlige parlamentariske samarbejdsritual.

Protestbevægelsen blev efter nogle måneder udsat for tiltagende repression og mange aktivister fik retssager på halsen. Dele af Socialdemokratiet og De Grønne saboterede bevægelsen og betegnede den som »venstreradikalt infiltreret«.

Resultatet af denne udvikling blev blandt andet, at større dele af den aktive opposition muligvis ikke gik til valg. Således undlod i alt 20 pct. at stemme.

Nogle få stemte enten på det lille reformerede kommunistparti KPÖ, som fik 26.000 stemmer (0,5 pct.), eller på lokale oppositionslister.

Den konservative forbundskansler Wolfgang Schüssel vil i de næste uger forsøge at samle en bæredygtig regeringskoalition, som garanterer en fortsættelse af den hidtidige ny-liberalistiske kurs under konservativ ledelse. Om det bliver med Socialdemokratiet som juniorpartner eller med et meget svækket FPÖ er mindre interessant.

Allerede på nuværende tidspunkt står det efter flere venstreorienteredes vurderinger klart, hvem der kommer til at betale omkostningerne for de konservatives annoncerede fortsættelse af deres hidtidige politik: de arbejdsløse, kvinderne, bøsser og lesbiske, aktive venstreorienterede, flygtninge og indvandrere.

Af Alfred Lang/autonomi-kollektivets info-service

Læs tidligere baggrundsartikel på Modkraft