Tæskeholdet har inviteret betonarbejder, Jakob Mathiassen, til at krydre Litteraturfestivalen, København Læser, der foregår netop i uge 45 med temaet, København. Han indleder debatten med sursøde betragtninger over globalisering set fra en skurvogn. På samme måde som i sin banebrydende og stærkt roste roman fra 2011 med beretninger og fortællinger fra københavnske arbejdspladser iblandet dokumentariske oplysninger og politiske analyser. Både anmeldere og læsere i alle kredse, har taget bogen til sig. Ikke siden 70’ernes arbejderlitteraturboom har en skildring af ”det stille slidende folk” haft så stor gennemslagskraft.