En hær af drømmere

13 afgrænsede blokke af mennesker – i alt omkring 5000 – gik fra Enghaveplads på Vesterbro midt på eftermiddagen. En times tid og en uproblematisk gåtur senere marcherede de nu sammensmeltede grupper ind på Rådhuspladsen til taler og storskærm.

En passende forsamling at stikke termometeret ind i, hvis man vil tage temperaturen på det alternative topmøde. Og som det nu engang er med termometre startede Moskitos udsendte bagi:

Fred

Mette Fallesen fra SFU går i demonstrationens bagerste blok. Det røde hjerte, hun holder i en stang over hovedet, harmonerer med hvordan, hun synes, topmødedagene er gået.

– Det har været rart, at almindelige mennesker har fået lov at udtrykke deres meninger, og så har det været fedt, at alting er foregået så fredeligt, siger Mette.

– Jeg tror dog ikke, vi har haft den store indflydelse på politikerne, men måske på almindelige mennesker.

Hos Mona Jensen med DKP/ML banner går fredshymnen igen:

– Dejligt at det har været så fredeligt. Pressens fokus på vold er blevet gjort til skamme, siger hun.

Mere fred

Foran Enhedslistens kørende slagtøjsorkester springer en flok fra Socialistisk Ungdoms Front rundt.

– Kai Vittrup skal lukke røven. Han kipper med flaget over, at alting er foregået så roligt, men det er ikke hans fortjeneste, mener en af aktivisterne mellem rytmerne.

Men han er i bund og grund lige så glad for forløbet som alle andre, Moskito har talt med:

– Det lover godt, at der ikke har været krallevalle, selv om politiet har provokeret. Hvem ved – måske kan samlingen her i København blive et startskud til en ny måde at aktionere på. Et nyt Seattle.

Kvalme

Alle er så stoppet til med fordragelighed, at det føles som en forløsning at tale med Louise Poulsen, der paradoksalt nok er iført Stop Voldens gule guidevest:

- Når vi siger, det har været en succes, politiet siger, det har været en succes, og politikerne også siger, det har været en succes får jeg kvalme, for så er der noget galt, siger hun.

Af Betina Dalgas/Moskito