Kommentar fra KRITISK DEBAT
Han – Morten Østergaard – rejser for tiden land og rige rundt og gentager sine argumenter. Vær lidt mere effektive, brug lidt mere tid på studierne og mindre på andre ting, tænk på de andre, tænk på fædrelandet. Næsten det samme argument, som unge kvinder i Victoria-tiden fik, når de spurgte til seksualitet.
Men … og der er mange men’er i det her: Det kan lyde af lidt med en besparelse (nedskæring) på 2 milliarder ud af et budget på godt 18,7 milliarder. I procent er det vel en nedskæring på i alt omkring 10 procent. Det er bare ikke pointen.
For samtidig planlægger regeringen, at flere end nogensinde skal igennem en videregående uddannelse. Og netto vil det betyde, at støtten pr. aktiv studerende går mere ned end de 10 procent. Og at kravet om studieeffektivitet bliver yderligere skærpet i kraft heraf.
Det vil helt givet betyde, at erhvervsarbejde kommer til at betyde mere for studiefinansieringen. Og det vil helt givet også betyde, at unge uden mulighed for forældrefinansiering (kontant tilskud eller f. eks. boligtilskud via forældreeje eller andet) vil tænke sig om to gange, før de går i gang med en uddannelse.
Effekten vil på mellemlangt sigt blive den, at der kommer til at ske en social selektion af de uddannelsessøgende – og ikke at de gennemsnitlige uddannelsestider af sig selv bliver kortere....
Læs analysen »Røveri ved højlys dag« - hos Kritisk Debat


Billeder af Modkraft fotograf Mark Knudsen fra fotoserien Højt humør under SU-protester.