Fru Bush drivkraft bag digterinitiativ mod krigen

Kulturseance i Det Hvide Hus

Nu var tiden kommet, hvor der skulle slås et slag for kunsten – ja, måske endda den lettere »alternative« kunst. På den måde kunne man måske forsone lidt af det billede af højrefløj, der klæber til Præsident Bush.

Laura Bush inviterede et antal af USA’s førende poeter til en digtoplæsningsseance i Det Hvide Hus den 12. februar 2003. Der skulle oplæses digte af de efterhånden klassiske amerikanske digtere Emily Dickinson, Walt Whitman og Langston Hughes.

Den første er en af de store feminister i amerikansk digterkunst, den anden en fandenivoldsk anarkist og den tredje en af de førende sorte protestdigtere.

Upassende emne ikke velkomment

Der skete nu det uheldige for præsidentfruen, at en af de indbudte sendte skrivelser rundt til halvandet hundrede af sine digtervenner og opfordrede dem til at fremsende antikrigsdigte, så man kunne læse dem op ved seancen.

Da fru Bush erfarede dette, blev den fashionable digtworkshop aflyst. Ifølge præsident Bush’ pressetalsmand med følgende begrundelse:

»Idet fru Bush anerkender og tror på alle amerikaneres ret til at udtrykke deres meninger, så har hun også selv meninger og siger nu, at det ville være upassende at omdanne, hvad der havde til hensigt at være en litterær begivenhed, til et politisk forum« (Boston Globe 12.2.03).

Stillet over for aflysningen af den celebre begivenhed valgte poeterne at foranstalte deres egen begivenhed, hvad der gik hen og blev en kæmpesucces. Der blev holdt digtoplæsninger på universiteter, caféer og i parker den 12. februar, blandt andet i parken over for Det Hvide Hus)

Foreløbig er i tusindevis af digte sendt til arrangørerne af de alternative digtoplæsninger og lagt ind på websitet www.poetsagainstthewar.org.

I, too

Det er ikke altid let at komme til højbords med de fine. For mange sker det først, når de er døde. Måske havde Langston Hughes profetiske evner, da han skrev:

Tomorrow,

I’ll be at the table

When company comes.

Nobody’ll dare

Say to me,

»Eat in the kitchen«,

Then.

Besides,

They’ll see how beautiful I am

And be ashamed—

I, too, am America (fra digtet I, too)

Af Gregers Friisberg

Besøg Poets Against the War