Annonce

14. februar 2003 - 14:52

ETA likviderer politimand

Lørdag den 8. februar kl.9.55 likviderede ETA lederen af byen Andoains politistyrke. Jose Pagazaurtundua spiste som hver morgen dagens første måltid på den lokale Bar Daytona. En umaskeret mand, der allerede sad i baren da politimanden trådte ind i cafeen, gik ned til hans bord og skød politimanden to gange i hovedet, inden han løb ud på gaden og flygtede i en ventende bil.

Pagazaurtundua var foruden politimand også medlem af det spanske socialdemokrati, PSOE, og foreningen Basta Ya der arbejder imod ETA og dennes »medskyldige«, de baskiske selvstændighedspartier. Han blev 45 år.

Spanske politikere i demonstration mod ETA

Dagen efter attentatet indkaldte PSOE og Basta Ya til en demonstration der samlede 4.000 mennesker, hvilket ikke er tal der er værd af prale af på de kanter, hvor demonstrationer imod ETA normalt samler 15-20.000 og demonstrationer for baskisk løsrivelse kan samle over 100.000.

I demonstrationen deltog Jose Maria Michavila, spansk justitsminister og Jose Luis Zapatero, formand for PSOE. De angreb den baskiske venstrefløj og det moderate-løsrivelsesparti, PNV, og ville endeligyldigt forbyde det allerede suspenderede parti Batasuna.

Imidlertid fejede den baskiske premierminister Juan Jose Ibarretxe, PNV alle ideer af bordet og sagde at »kun en politisk løsning på denne konflikt kan bringe fred til Baskerlandet, at fortsætte med at forbyde tanker og ideer hjælper ingenting.«

Attentatet på Pagazaurtundua, er det første ETA anslag i 2003. Sidste gang at organisationen slog til var 17/12 sidste år, da de likviderede en guardia civil betjent og sårede en anden politisoldat i byen Santander. Begge de to formodede ETA gerningsmænd, blev efterfølgende anholdt.

Baskisk intifada

Andoain har i lang tid været præget af Kale Borroka’ en, den baskiske infifada. Unge aktivister har rettet anslag imod banker og socialdemokratiske politikeres boliger. De unges vrede imod PSOE er ansporet af, at Felipe Gonzalez socialdemokratiske regering i firserne etablerede dødpatruljer der slog baskiske politkere ihjel.

Dette skete fortrinsvist i den franske del af Baskerlandet, hvor de fleste baskiske politiske lygtninge boede. Blandt andet en bilbombe i Bayonne, der myrdede seks baskiske politikere.

Efterspil i byrådet

På det først ebyrpdsmøde efter attentatatet i Andoain var byrådsmedlemmerne fra det konservative parti PP og PSOE i oprør. Deres bodyguards fyldte alle byrådssalens tilhørerpladser og holdt de lokale borgere ude. Flertalsblokken bestående af de baskiske partier – Batasuna og de moderate PNV og EA – kunne ikke få ørenlyd.

Først to timer efter det planlagte tidspunkt kunne den første taler bestige talerstolen.

Adoains borgmester er Jose Antonio Barandiaren fra Batasuna, som er byrådets største parti.Han kan i næste uge imødese en mistillids dagsorden fra PP og PSOE med sindsro, for de er langt fra at have flertal, og PNV og EA har allerede sagt at de vil bakke op om Barandiaren og Batasuna.

Bjørn Jensern/Monsun

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce