Fornyet spænding mellem Pakistan og Indien

Raipur, Indien – Den nye udvikling startede, da det kom frem, at Indien var langt fremme med planer om at sende tropper over grænsen til Pakistan i forbindelse med spændingerne i sommer. I starten af januar bekendtgjorde Pakistans præsident General Musharraf, at Pakistan i så fald ville have svaret med »ukonventionelle« våben.

Total gengældelse

I en tale den 13. januar for ledende medlemmer af landets store millitærindustri gav Indiens forsvarsminister Fernandes svar på tiltale ved at erklære »at Indien godt vil kunne klare at blive ramt af et, to eller flere pakistanske a-våben, men at Pakistan ikke længere ville eksistere efter Indiens gengældelse«.

Denne trussel om en altødelæggende atom-gengældelse er blevet gentaget ved flere lejligheder.

Nyt isenkram

Den øgede retoriske spænding bakkes op på begge sider. Pakistan har netop introduceret et nyt Hatf-V mellemdistance atom-missil, der med en rækkevidde på 1.500 km., kan nå mål i det meste af Indien.

Indien har siden midten af januar har gennemført et omfattende testprogram af et nyt Agni 1 mellemdistance-missil med en rækkevidde på 700 km.

Indiens missilarsenal råder med det ny missil over tre typer missiler, der kan nå mål i Pakistan: Prithvi ll med en rækkevidde på 250 km. Det ny Agni l med 700 km. og Agni ll med en rækkevidde på over 2.000 km.

Indien har fortsat sit testprogram for fuld styrke siden januar og har udover tests af Agni 1, bl.a. testet Brahmos krydsermissilet, der er udviklet i samarbejde med Rusland.

Hvem har fingeren på knappen?

På den politiske front har de gensidige trusler vakt bekymring især i Indien, hvor man reelt ikke har et beredskab, der kan bakke truslen om gengældelse med a-våben op.

Der er netop blevet dannet en strategisk enhedskommando, der har som formål at styre landets a-våben arsenal, men det vil vare 1-2 år, førend kommandostrukturer og kommunikationssystemer er på plads.

For at sikre den politiske kontrol har kommandoen overvægt af civile deltagere, hvorimod Pakistan har lagt kontrollen med sit arsenal i et militært råd direkte under præsident Musharraf.

Indien har ensidigt fraskrevet sig muligheden for førstebrug af a-våben, og mener sig derfor afhængig af en troværdig gengældelseskapacitet. Det nye i situationen er, at gengældelsen tilsyneladende ikke kun er begrænset til at skulle ske ved angreb på indisk territorium, men også ved angreb på indiske tropper på andre landes territorium.

Terrorist – selv terrorist

Særligt nu hvor Pakistan er en nøgle-allieret for USA i den »globale anti-terrorkamp« og samtidig er indtrådt i FN’s sikkerhedsråd, vækker eskalationen bekymring i Indien, hvor man åbenlyst forsøger at få karakteriseret Pakistan, som et af de lande der støtter og huser terrorister.

At Indien samtidig er ledet at en nationalistisk regeringskoalition og står overfor et parlamentsvalg, hjælper ikke til at gøre situationen mere overskuelig.

Højspændt lavintensitetskrig

De to lande har været i konflikt de sidste 50 år, og fører en konstant lavspændings krig i Kashmir området, hvor gensidig beskydning med automatvåben og granatild hører til dagens orden.

Indien beskylder Pakistan for at støtte grænseoverskridende terrorisme ved at finansiere og på anden måde at give støtte til militante separatister i regionen.

Indien har flere gange forsøgt at få international opbakning til sine synspunkter, men har meget lille gennemslagskraft, da man samtidig afviser en løsning af konflikten under international kontrol.

Af Tony Selvig