De britiske skatteydere bliver nu præsenteret for en regning på 1 milliard pund – omkring 11 milliarder kr. – for salg af avanceret udstyr til den irakiske hær.
Netop offentliggjorte dokumenter viser, at en lang række britiske firmaer i al hemmelighed fik eksportgarantier, da de i 1980’erne solgte udstyr til Irak, skriver The Guardian i dag. Det var daværende premierminister Margaret Thatcher, der personligt sikrede, at firmaerne de store eksportgarantier. For eksempel fik Racal en garanti på 171 millioner kr. for salg af avancerede radioer til den irakiske hær. Firmaet gav samtidig faste årlige bidrag på over 800.000 kr. til den konservative partikasse.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96