Kønsforskning- et minoritetsfag

»Hvorfor læser du ikke et fag, du kan bruge til noget ?« lød beskeden da jeg fortalte min far at jeg skulle læse et år på kønsforskning. For ham er kønsforskning et nichefag og et minoritetsfag, og det hørte derfor ikke ind under hans forståelse af et fag »man kunne bruge til noget«.

Selvom jeg synes at min far tager fejl, så er der mange der deler hans opfattelse, det gælder både i regeringen og den brede opinion. Set i det lys har min far til dels har ret, for i Danmark er kønsforskning et minoritetsstudie på linje med indiansk og eskimologi.

Kønsforskning ikke rigtig akademisk

På Københavns Universitet Amager kan man læse Kvinde og kønsforskning i et år som tilvalg. Tilvalg læser man på sit tredje år, og oftest på et andet institut. I semesteret 2002/2003 er der to studerende, der læser et helt tilvalg på centeret. Men der er dog flere studerende, der læser enkelte fag på centeret.

Jeg spurgte Nanna Damsholt, centerleder på Center for Kvinde- og kønsforskning på KUA, hvorfor kønsforskning ikke trækker flere studerende til.

Hun svarede, at det til dels skyldes, at kønsforskning stadig ikke bliver vurderet som en »rigtig« akademisk disciplin, på linje med de gamle humanistiske studier. Bag kønsforskningens lavstatus ligger måske også en forestilling om, at man ikke rigtig kan bruge kønsforskning til noget. Den forestilling er nok også kernen bag min fars spørgsmål, for hvad får man ud af det, og kan det i sidste ende sælges til erhvervslivet?

Kan det sælges til erhvervslivet?

Med den nye universitetsreform er der lagt op til, at erhvervslivet skal have mere indflydelse på forskningen. Nanna Damsholt siger, at kønsforskning sammen med alt anden humanistisk forskning generelt har dårlige vilkår i disse tider. Universiteterne er blevet mere afhængige af, at der er efterspørgsel fra erhvervslivet, og at den forskning der udføres, skal kunne bruges i erhvervslivet. Her tror jeg kønsforskning har endnu et handicap, for det er ikke hurtig eller nem omsættelig viden.

Jeg spørger Nanna Damsholt om VK-regeringen har haft betydning for kønsforskningen og hendes svar er, at der endnu ikke har været nogen tiltag der direkte har gavnet kønsforskningen. Tværtimod, mener jeg, og som eksempler kunne man nævne regeringens lukning af Videncenter for Ligestilling og Henriette Kjærs udtalelser om, at der ikke er brug for en ligestillingsminister i Danmark.

På trods af dette, så har regeringen faktisk en ligestillingspolitik, og en af dens vigtigste strategier hedder »mainstreaming«.

Mainstreaming

»Mainstreaming« er blevet et modeord, bl.a for regeringens ligestillingspolitik. Kort sagt betyder det at medtænke køn i alle forhold, og mainstreamingspolitikkens overordnede formål er at fremme ligestillingen ved at indarbejde køns og ligestillingsperspektivet i alle dele af den statslige politik, planlægning og forvaltning. Det er præcis dette formål, at indarbejde køn på alle niveauer som regeringen ikke lever op til. Ifølge Nanna Damsholt, så burde regeringen leve op til deres egne idealer om mainstreaming, og tage deres egne beslutninger alvorligt og udføre dem i praksis. Dvs. at køn skal integreres i alle fag og alle institutione. Grundspørgsmålet for alle fag, ud fra en mainstreamingstanke, er hvilken rolle køn spiller for netop dette fag.

Men det er jo ikke kun under den nuværende regering, at kønsforskningen har smalle dage, for fagene på universitet bliver jo ikke udbudt i et tomrum, de afspejler selvfølgelig den generelle opinion i samfundet. Og samfundet er muligvis interesseret i at varetage de formelle ligestillingskrav ( i hvert fald på papiret) , men samfundet er ikke særlig interesseret i at diskutere køn som kategori, køn som en måde at forstå magt på eller køn som udtryk for strukturel undertrykkelse.

Køn er et uomgængeligt perspektiv i humanistisk forskning

Hvorfor skal man så have kønsforskning, når det tilsyneladende ikke er et fag, det siger særlig mange af de studerende noget? Nanna Damsholt svarer at »køn er et uomgængeligt og nødvendigt perspektiv i humanistisk forskning« og uddyber at køn har været et strukturende princip for samfundets indretning og tænkning de sidste mange 1000 år, og man bliver nødt til at medtænke køn som kategori på samme måde som klasse, race, seksualitet etc. Konsekvenserne af køn kan man ganske simpelt ikke se bort fra, siger Nanna Damsholt.

Men center for Kvinde og kønsforskning har flere end én gang, haft usikre fremtidsudsigter på grund af dårlig økonomi og for få tilmeldte studerende. At køn er og burde være et uomgængeligt perspektiv i al forskning, er det ikke alle, der er enige i.

Men på trods af alt, de lave studietal, af nedskæringer og manglende tiltro til humanistisk forskning generelt, så tror Nanna Damsholt at kønsforskning er kommet for at blive. De sidste år stigning i studietrinstilvækster er markant og positiv, siger Nanna Damsholt. Trods alt ville det måske også være for pinligt ikke at have kønsforskning på landets største universitet?

Mænd er mennesker, kvinder er (stadig) køn

Inden for kønsforskningen har teorierne om kønnet som konstruktion vundet bredt indpas. Køn skal ikke længere vurderes som noget man er, men som noget man gør. Køn er en social konstruktion, frem for en biologisk essens.

På trods af dette, så har disse indsigter ikke haft held til at brede sig til det omliggende samfund. Tilsyneladende bliver de i deres eget lille lukkede kredsløb på universiteterne, og »siver« ikke ud til resten af samfundet.

I teorien er kønnet muligvis en konstruktion, men i praksis er mænd mennesker og kvinder er stadig køn. Dette er efter min mening også årsagen til at den skæve kønsfordeling på kønsforskning, Her er cirka 90-95% kvinder. Kønsforskning vedrører tilsyneladende ikke alle, det vedrører kun dem, der har et køn. Alene af den grund burde man holde liv i kønsforskningsinstitutterne rundt om på landets universiteter, for så længe det kun er halvdelen af landets befolkning der har et køn, så er der lang vej igen. Og når man har brugt halvdelen af sin uddannelse på at studere afdøde, hvide, heteroseksuelle mænd, som repræsentanter for menneskeheden, så er kønsforskning en lysende åbenbaring.

Da jeg afslutningsvis spørger Nanna Damsholt hvad hendes visioner er for faget, er hendes svar, at hun ønsker at kønsforskningen skal vokse i bredde og dybde, og at det må blive integreret i alle discipliner og på alle niveauer.

af Feministredaktionen

Hvis du vil vide mere om kønsforskning:

Besøg Kønsforskning på Københavns Universitet Amagers hjemmeside

eller tjek flere links på Kvinfo’s hjemmeside