Det er dårlige tider for medier i Rusland. Særlig venstreorienterede partiuafhængige medier er blevet en udpræget sjældenhed.

Dertil kommer de daglige skræmmechikaner fra statsorganerne, som i stor stil retter deres skyts mod uafhængige oppositionelle initiativer, organisationer og medier.
Seneste skud på stammen: For få uger siden, gennemførte de russiske myndigheder en storstilet ransagnings- kampagne mod over 5000 regeringsuafhængige organisationer.
Billede: Volja - en venstreradikal publikation
Venstreorienterede, ikke-nationalistiske dagblade eller ugeaviser findes stort set ikke i dagens Rusland. På nettet eksisterer der en del venstrefløjsmedieprojekter med en nyhedsdækning, der gennemgående haler efter de aktuelle begivenheder.
Ikke mindst fordi de er baseret på frivillig arbejdskraft fra folk med ofte prekære, økonomiske leveforhold. Mange af disse venstrefløjsmedier får kun økonomisk støtte fra enkelte mere velsituerede folk eller bliver støttet af udenlandske forbindelser.
Noget der åbner op for statslig chikane og strafforfølgelse, da den form for støtte kan kriminaliseres i henhold til den såkaldte ”agentlov”, der blev indført i november 2012.
Billede: Venstre Frontens avis
Læs artiklen ”EUROPAS MEDIER: Rusland - statsrepression mod oppositionen og mediernes rolle” , hos Autonom infoservice