Undertrykkelse i praksis

Læs om Berit Ås i Leksikon for det 21. Århundrede

1. Usynliggørelse foregår, når kvinder bliver glemt, forbigået eller overset. Usynliggørelsen fratager kvinder deres identitet eller minder dem om, at de er uvigtige eller betydningsløse.

Ingrid er til bestyrelsesmøde. Hjertet banker hurtigere end normalt og håndfladerne er våde af sved. Det er hendes første bestyrelsesmøde og hun har bedt om ordet.

– Hvorfor er jeg så nervøs? Tænker Ingrid.

Alle de andre ser rolige og afslappede ud.

Taleren før Ingrid begynder på sit indlæg. Han er vant til det, det kan man både høre og se. Han betoner det, han siger, slår næven i bordet, taler højt og længe. Ingen tvivler på hans ord. Han den som ved, hvad han taler om.

Nu er det Ingrids tur. Hun siger hurtigt, hvad hun skal sige. Det tager ikke ret lang tid. Hun føler, at hendes tale lyder som små pip – men nu er det sagt. Hun venter på de andres reaktion. Men ingen reagerer. Mødet fortsætter bare som om ingenting var sket. Ingrid får det dårligt.

– Sagde jeg noget forkert eller dumt? Tænker hun. Bare jeg slet ikke havde åbnet munden.

2. Latterliggørelse foregår, når kvinders indsats bliver hånet, leet af, eller når de sammenlignes med dyr. f.eks. høns. Som når kvinder siges at være specielt følelsesfulde, eller at de er seksuelle væsener, eller når kvinder bliver afvist som kolde og kyniske. Alt sammen betegnelser, som ikke sættes på mænds reaktioner.

Ulla var til konference. En meget god konference, som gav hende en mængde ny viden. Nu glædede hun sig til at komme tilbage til afdelingen og fortælle de andre, hvad hun havde lært.

– Var det en god konference? Spørger Torbjørn, da hun kommer ind ad døren.

– Ja, det var virkelig en herlig oplevelse! Svarer Ulla.

– Der var cirka 150 kvinder...Længere kommer hun ikke.

– Hvilken hønsegård! Råber nogen. De andre hænger straks på, ler og kagler som

høns.

Ulla prøver et par gange at fortælle om konferencen men bliver hver gang stoppet af endnu en vittighed. Til sidst bliver hun gal og råber:

– Det er lige meget, I hører ikke på, hvad jeg siger.

– Det var jo bare for sjov, forsvarer fyrene sig.

– Jamen, sådan er det hver gang, jeg har deltaget i en konference, siger Ulla vredt.

...Hun giver op og går hjem.

3. Tilbageholdelse af information foregår, når man som en selvfølge vender sig til andre mænd, og kvinder ikke får information om vigtige sager på arbejdspladsen eller i det politiske liv. Selv kvinders indsats i hjemmet og med husarbejdet forties.

Efter mødet:

– Skal du med ud og drikke en øl? Siger Lars.

– Ja da, råber de andre mænd..

Signe sukker. Hun har egentlig mest lyst til at gå hjem. Der er ikke hende at gå på værtshus efter møder, men hvis hun ikke går med, så ved hun ikke, hvad der sker. Man drikker nemlig ikke bare øl, man udveksler også information og man aftaler ting.

Signe går med. Men hvorfor skal det altid være på deres vilkår?

4. Dobbeltafstraffelse foregår, når det er galt både det, kvinder gør og det, de ikke gør. Den teknik tages i brug mod dem, man har fordomme imod. F.eks. når aktive kvinder beskyldes for at være årsag til skilsmisser og vanrøgt af deres børn og samtidig beskyldes for ikke at være tilstrækkeligt aktive i politik. Damned it if you do, and damned it if you don’t.

Karin ringer hjem til sine forældre. Hun må bede dem om at passe sønnen Mats i aften. Der er et vigtigt møde i fagforeningen, som hun må deltage i.

– Synes du ikke, at du render til lidt for mange møder? Du er jo aldrig sammen med din søn, siger Karins mor.

Det gør hende virkelig sur hver gang, at hun ser Karin. Begge hendes forældre synes at det er mærkeligt at hun ikke bliver hjemme og passer sin søn i stedet for at rende til møder.

De synes helt klart ikke at hun er en god mor, men de går alligevel med til at passe Mats.

På mødet bliver Karin spurgt, om hun har lyst til at være med i en arbejdsgruppe, som skal mødes hveranden onsdag.

– Det kan jeg ikke, siger Karin. Jeg har lovet min søn, at jeg skal være hjemme hver onsdag. Karin kan tydeligt se, at det ikke passer alle. I vestibulen hører hun, at de taler om hende.

– Sammen med min søn, vrænger en af dem. Det er faktisk vigtigere, at vi får ordnet det her. Men det er typisk kvinder.

5. Påføring af skyld og skam sker gennem latterliggørelse og dobbeltafstraffelse. Det foregår, når kvinder får at vide, at de ikke er tilstrækkeligt gode, selv om anledningen kan være:

1) at de tænker og handler anderledes og på en anden måde end mænd.

2) at de ikke har kunnet skaffe sig adgang til information som mændene behersker

På mødet foreslår Carina, at man i fremtiden skal prøve at holde møderne på en anderledes og sjovere måde.

– Kunne vi ikke prøve at holde nogle møder uden dagsorden og skiftes til at bage kage?

– Hvad i helvede, farer Carl op. Vi holder ikke møder for at spise kage eller holder møder uden dagsorden. Det er det værste, jeg har hørt. Her holder vi seriøse møder!

– Ja, men det er altid de samme personer, der siger noget, så jeg tænkte at hvis vi holdt dem lidt anderledes, så ville....

Carl afbryder:

– Det er virkelig ikke mit eller nogen andens fejl at ikke alle siger noget. Så kan de gå på argumentationskursus! Det er vel heller ikke nogen legestue, det her?

Carina føler sig dum. Det er sikkert et dårligt forslag. Hvad vil de nu tænke om hende.

Eksemplerne er frit overtsat fra Yelah.net – progressiv svensk ressource- og nyhedsside