Annonce

8. marts 2003 - 21:13

8. marts-demonstration i Malmø

Der var fælles togtur til det svenske, og togvognen blev behørigt overtaget og udsmykket med plakater og faner, og der blev holdt taler og solgt t-shirts. Ved toget blev den danske gruppe fulgt til demonstrationen der herefter bevægede sig gennem Malmøs gader med cirka 300 deltagende kvinder.

Aggressivt politi

Demonstrationen, der var seperatistisk, besatte undervejs et kryds, hvor der var musik, boldspil og mad. I krydset kom det til sammenstød med politiet, der med heste og hunde aggressivt stressede demonstrationsdeltagerne. Undervejs forsøgte flere mandlige journalister og fotografer at dække demonstrationen, hvilket blev forhindret af arrangørerne, der insisterede på at opretholde det seperatistiske udtryk.

Demonstrationen var kulminationen på tre dages aktiviteter, herunder workshops og »Ta’ natten tilbage«-aktion.

Ialt blev syv deltagere anholdt, heraf fire danske. Alle skulle, ifølge DRs Tekst-TV, være løsladt igen. I det svenske Aftonbladet blev fire af de anholdte på mystisk vis transformeret til mænd, hvilket må siges at være enten forholdsvis dårlig research. eller forholdsvis ondskabsfuldt.

Læs Aftonbladets dækning af dagens demonstration: »Kaotiskt firande av kvinnodagen«

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce