Annonce

18. marts 2003 - 16:26

48 timer til at pakke kufferten

Forebyggende krig

Truslen, der berettiger USA til at føre en forebyggende krig mod et land, der ikke har rettet nogen agression mod USA, består ifølge præsidenten af Iraks besiddelse og tidligere brug af masseødelæggelsesvåben, kontakter til Al Qaaeda og andre terrorister, og dets lederes had til USA.

»USA og andre lande har intet gjort for at fortjene eller indbyde til denne trussel. Men vi vil gøre alt for at overvinde den. I stedet for at drive mod tragedien vil vi sætte kurs mod sikkerheden. Før skrækkens dag kan komme, før det er for sent at handle, vil vi fjerne truslen.«

Ultimatum

Ordlyden af den del af Bush’s tale, der rummer ultimatummet til Saddam Hussein, er:

»I dag kan intet land hævde, at Irak har afvæbnet sig. Og det vil ikke afvæbne sig så længe Saddam Hussein har magten. I de sidste fire en halv måneder har USA og vores allierede arbejdet indenfor Sikkerhedsrådet for at håndhæve Rådets forlængst vedtagne krav. Alligevel har nogle permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet offentligt erklæret, at de vil nedlægge veto mod enhver resolution, som fremtvinger Iraks afvæbning. Disse regeringer deler vores vurdering af faren, men deler ikke vores beslutsomhed i at møde den. Men mange lande har beslutsomheden og modet til at handle mod truslen mod freden, og en bred koalition er nu ved at samles for at håndhæve verdens reftærdige krav. De Forenede Nationes Sikkerhedsråd har ikke levet op til dets ansvar, så vi vil leve op til vores.

I de sidste dage har nogle regeringer i Mellemøsten gjort deres del. De har afleveret offentlige og private budskaber, der opfordrede diktatoren til at forlade Irak. Indtil nu har han nægtet. Alle årtierne med løgn og ondskabsfuldhed har nu nået deres afslutning. Saddam Hussein og hans sønner må forlade Irak inden 48 timer. Deres afvisning af at gøre dette vil resultere i en miitær konflikt, som begynder på et tidspunkt efter vores eget valg. For deres egen sikkerheds skyld bør alle udenlandske statsborgere – inklusive journalister og inspektører – forlade landet med det samme.«

Af Sven Gårn Hansen/Monsun

Læs hele talen hos Det Hvide Hus (eng.)

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce