Annonce

Juridisk brøler
24. maj 2013 - 12:45

Guatemala: Eksdiktators dom for folkemord annulleret

Den tidligere diktator Efraín Ríos Montts dom for folkemord blev i denne uge underkendt af Guatemalas højesteret på grund af en juridisk fejl.

Eksdiktatoren Efraín Ríos Montt blev 10. maj dømt for sin rolle i en række overgreb og massakrer på Ixil-folket under borgerkrigen i Guatemala. Men Guatemalas højesteret har nu underkendt dommen på grund af en juridisk fejl. 

Fejlen skete, da en tidligere dommer forsøgte at få sagen suspenderet på grund af fejl, hun mente blev begået i bevis-fremførelsen. Da de tre dommere fortsatte sagen upåvirket, anklagede forsvarsadvokaten dem for at være partiske, og blev forvist fra retslokalet.

Den halve dag eksdiktatoren brugte i retten uden en forsvarsadvokat, betyder nu, at alt der er sket i retssagen siden, inklusiv dommen for folkemord annulleres.

Højesterets beslutning om at annullere dommen blev vedtaget med det mindst mulige antal stemmer. Kun tre af de fem dommere stemte for.

Sagen forventes genoptaget, men tidspunktet er endnu uvist.

Læs artiklen »Ex-diktators 80 års dom annulleret« hos Verdensnyt. 

Læs artiklen »Rios Montt genocide case collapses« hos The Guardian. 

Læs artiklen »Rios Montt trial: Fight over Guatemala genocide continues« hos BBC

Historisk dom

Selvom den tidligere diktator ikke deltog personligt i massakrerne, konkluderede retten, at de var af så systematisk karakter, at de umuligt kunne udføres uden militærets øverstkommanderendes viden og billigelse. General Montt blev derfor fundet skyldig i folkemord og idømt 80 års fængselsstraf.

Dommen blev hyldet som historisk. Det var første gang, at en tidligere statsleder blev kendt skyldig i folkemord i det land, hvor forbrydelsen blev begået.

Samtidig var dommen skelsættende, fordi det var den første officielle anerkendelse af, at er fandt folkemord sted under borgerkrigen. Dele af det politiske etablissement, blandt andet den nuværende præsident Otto Perez Molina, benægter fortsat folkemordet.

Læs artiklen »Former dictator Efrain Rios Montt convicted of genocide in Guatemala« hos The Independent. 

Læs artiklen »Ex-diktator dømt for folkemord« hos Verdensnyt. 

Et blodigt kapitel i Guatemalas historie

General Montt overtog magten ved et militærkup den 23. marts 1982. Hans 17 måneder ved magten anses for at være en af de blodigste perioder i borgerkrigen, der blev udkæmpet mellem det USA-støttede militærdiktatur og forskellige venstreorienterede guerillagrupper.

FNs sandhedskommission anslår, at omkring 200.000 blev dræbt under konflikten, størstedelen af dem var, ligesom Ixil-folket, medlemmer af landets Maya-befolkning. Kommissionen tilskriver militæret ansvaret for 93% af volden.

Læs artiklen »Trial on guatemalan civil war carnage leaves out U.S. role« hos New York Times.

Læs et resumé af Sandhedskommissionens rapport

 

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce