Annonce

29. august 2013 - 12:03

Grøn energi til EU blåstempler kolonisering af Vestsahara

EU-import af grøn energi fra Marokko blåstempler koloniseringen af Vestsahara, hedder det i ny rapport.

»Ved at eksportere grøn energi til EU, vil Marokko yderligere få blåstemplet sin uholdbare krav på Vestsahara«, skriver det internationale research og kampagnenetværk, Western Sahara Ressource Watch (WSRW) efter lancering af en rapport med titlen »Dirty Green March«.

Marokkanske sol- og vindprojekter er ikke kun økonomisk betingede, men vil ifølge rapporten også føre til »større accept af Marokkos tilstedeværelse i Vestsahara«, der har været besat siden 1975.

EU vil sandsynligvis være interesseret i at importere grøn Marokkansk energi, siger rapporten, fordi »importen vil give EU mulighed for at indfri unionens ambitiøse mål for CO2-udledning«. 

Danske Vestas har budt ind på en af vindprojekterne sammen med et britisk firma, der blandt andet skal skaffe vindenergi fra det besatte Vestsahara. Vestas er blevet stærkt kritiseret af danske folketingsmedlemmer fra Enhedslisten og Socialdemokraterne for den beslutning.

Læs hele rapporten (pdf-fil, engelsk)

Læs mere hos solidaritesorganisationen Afrika Kontakt

 

Redaktion: 

Annonce