Forbuddet mod partiet Batasuna betyder, at et parti kan forbydes, hvis der er sammenfald af personer fra Batasuna. Der er derfor mange nye ansigter blandt AuBs kandidater.
Klar til opstilling
Aub har også måtte samle underskrifter i alle kommuner m.v. for at kunne opstille. De indsamlede 80.000 underskrifter i løbet af ti dage – over det dobbelte af det nødvendige.
AuB er nu klar til opstilling i over 200 kommuner og provinser. Opstillingen trues dog af forbud. Tirsdag den 22. april krævede den spanske regeringstalsmand Mariano Rajoy, at Aub ikke skulle have lov at opstille. Domstolene skal inden for 48 timer afgøre, om der skal nedlægges forbud i hvert enkelt tilfælde. Efterfølgende skal appelsager afgøres inden 48 timer- så der bliver travlt i de spanske retssale.
AuB frygter på forhånd, at de som minimum bliver forbudt i de større byer, hvor de spanske partier har en chance for at vinde flertal, hvis den baskiske venstrefløj holdes ud af valget.
Demonstrationer mod forbud
På den baskiske nationaldag – Aberri Eguna – den 20. april, samlede Aub til den største demonstration med 14.000 deltagere i Iruña (Pamplona). Ved demonstrationen beskyldte AuB’s talspersoner de andre baskisk partier, PNV og EA, for at ville gå på rov blandt den baskiske venstrefløjs stemmer.
PNV og EA har til trods for kritik af forbuddet mod Batasuna ikke aktivt modarbejdet det.
Stem trods forbud
AuB vil derimod ikke acceptere et forbud af deres liste påtvunget af den spanske stat. AuB vil sikre at alle vælgere vil modtage deres kandidatliste – forbud eller ej.
I Spanien optræder hver parti/liste på en særskilt stemmeseddel, som så afleveres i en konvolut i stemmeurnen. Aub vil opfordre til at bruge den tilsendte liste uanset forbud. Derved vil AuBs stemmer optræde som ugyldige og ud fra disse tal vil Aubs kandidater møde op til byrådsmøder og til forsamlingen af byrådsmedlemmer ”Udalbiltza”.
AuB frygter naturligvis, at nogle vælgere vil lade sig presse til at stemme på andre partier, men de 80.000 underskrifter og de 14.000 til demonstrationen på Aberri Eguna, har sendt et klart signal til den spanske stat om at baskerne ikke stiltiende vil acceptere forbud.
Læs om Internationalt Forums Baskerlands-gruppe
Af Jesper Kiel, Internationalt Forums Baskerlandsgruppe. Deltog i påsken, som en del af en international delegation, i møder i Baskerlandet, blandt andet til Aberri Eguna i Iruña.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96