Amerikanske fredsaktivister står frem og fortæller hvordan og hvorfor de i 1971 brød ind hos efterretningstjenesten FBI og stjal fortrolige dokumenter, der afslørede COINTELPRO.
Amerikanske medier kunne i 1971 fortælle, at efterretningstjenesten FBI førte en systematisk og illegal kampagne kaldet COINTELPRO med det formål at splitte og ødelægge venstrefløjen og borgerretsbevægelsen i USA.
Afsløringen byggede på fortrolige dokumenter, som en gruppe ved navn »Citizen's Commission to Investigate the FBI« havde stjålet under et indbrud i bureauets kontor i Media, Pennsylvania, og udlevet til pressen.
Gerningspersonerne bag aktionen er aldrig blevet fundet endsige retsforfulgt af myndighederne, men står nu for første gang frem.
Det sker i avisen New York Times samt i en ny bog, hvor de fortæller om deres motiver og om hvordan det lykkedes dem at bryde ind hos FBI.
Se videoindslag og læs artiklen om og med aktivisterne hos New York Times.