Annonce

Valg i Frankrig
26. februar 2014 - 2:06

Den højreekstreme trussel

Over en tredje del af den franske befolkning sympatiserer med det højreekstreme parti Front National. Ifølge en ny meningsmåling erklærer 34 procent af de adspurgte sig enige med partiets politiske idéer.

Siden starten af 2014 har den franske højrefløj gennem- ført den ene opmarch efter den anden. Den konservative - og den ekstreme højrefløj dominerer i vid udstrækning gadebilledet med deres utallige demonstrationer.

Derimod er venstrefløjen handlingslammet. Splittet mellem tilhængere af det ”mindste onde”, der tolererer den socialdemokratiske regering under ledelse af præsident François Hollande og modstandere af hans stadig mere neoliberalistiske politik.

 Paris, d. 24. marts 2013: Den samlede højrefløj mobiliserer imod præsident Hollandes socialdemokratiske regering: Omkring 1million demonstrerer imod homo- ægteskabet.

Et modereret image udadtil

Under Front Nationals forkvinde Marine Le Pen har partiet modereret sit image udadtil. Man har således for nyligt distanceret sig fra nogle af partiets tidligere mest kontroversielle holdninger.

Feks. benægtelsen af de tyske naziers udryddelse af 6 millioner jøder ( de såkaldte ”Auschwitz-løgne”) og partiets  notoriske nazi-nostalgi. Istedet har Front Nationals nye generation af ledere sat fokus på en blanding af lov og ordenpolitik kombineret med racistisk indvandrer- fjendtlighed.

Meningsmålinger spår Front National sejr ved EU-valget

Ifølge de nyeste meningsmålinger fra ”TNS Sofres” af den 12. februar 2014, opfatter hver anden franskmand/kvinde Front National som en decideret ”fare for demokratiet”, mens der på samme tid er 34 procent af den franske befolkning, der erklærer sig enige med de højre- ekstremistiske idéer.

Ved kommunalvalget i Frankrig om seks uger kan Front National regne med en massiv forøgelse af stemme- andelen - især i de sydlige regioner. Ved EU-valget i maj i år kan højreekstremisterne ifølge de fleste menings- målinger blive landets største politiske kraft...

Læs "Frankrig: Den højreekstreme trussel" , hos autonom infoservice

Redaktion: 

Annonce