Det mener menneskerettigheds-organisationen Human Rights Watch, der netop har offentliggjort en rapport om sagsforløbet, som stiller sig kritisk overfor de officielle forklaringer fra amerikansk side.
Nedskydningerne fandt sted over to dage, den 28. og 30. april. Den 28. april var en menneskemængde samlet foran den amerikanske hærs hovedkvarter for at kræve soldaterne ud af byen.
Amerikanerne hævder, at de blev beskudt først, og at de derfor var nødt til at besvare ilden med, som det hedder, »præcisionsskud«. 17 blev dræbt og mere end 70 blev såret.
Ifølge Human Rights Watch støtter de tekniske undersøgelser ikke amerikanernes forklaring. Det var ikke skudhuller i militærbasens bygninger, mens bygningen overfor derimod havde talrige skudhuller, som tydede på alt andet end præcisionsskydning.
Irakiske vidner har forklaret, at amerikanerne helt uprovokeret åbnede ild. To dage senere blev yderligere to irakere dræbt under nye demonstrationer.
Human Rights Watch mener, at ansvaret for nedskydningen ligger hos den amerikanske hær, som har forsømt at træne soldaterne i, hvordan de håndterer rollen som ordenshåndhævere.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96