Frontex – også kaldet ”Europæisk agentur for operativt samarbejde ved de ydre grænser” får stadigt større betydning for effektivi- seringen af fæstning Europa.
I 2005 rådede Frontex-agenturet over et budget på 6,3 millioner euro – i 2013 var budgettet vokset til næsten 94 millioner euro. Frontex’s data registrering af migrationsbevægelser ved EUs grænser vokser uophørligt.
I 2013 rejste 125 millioner mennesker 'med tilladelse' ind i EUs Schengen-område. 107.000 mennesker blev ved deres ”ikke-tilladte” indrejseforsøg anholdt/afvist. De uofficielle tal af ”ulovligt” indrejste er ukendt.

I OPERA-databanken figurerer alt det materiel, som EU-medlemslandene stiller til rådighed for FRONTEX. Dette materiel bliver registreret under ”Technical Equipment Pool” (TEP) og fordelt blandt de forskellige FRONTEX-missioner.
26 specialbåde til operationer på åbent hav, 259 kyst- patruljebåde, 43 fly, 53 helikoptere og 93 landrovere.
Fra maj til juli 2014 indsatte FRONTEX for første gang droner af typen ”Diamond DA-42” ved den græsk-bulgarske grænse. Dronerne er fremstillet af det østrigske firma ”Diamond Aircraft”. Dette anses for at være et testforløb.
EUROSUR
I slutningen af 2013 startede det europæiske grænse- overvågningssystem ”Eurosur” sine overvågningsopgaver ved EUs ydre grænser. Med ”Eurosur” får politi, kyst- patruljer og grænseværns enheder direkte informationer om for eksempel flygtningebådes konkrete positioner, antal af passagerer, etc.

Dette sker ved hjælp af satteliter og droner. Indtil 2020 får ”Eurosur” stillet 244 millioner euro til rådighed fra EUs budget.
