Annonce

18. august 2003 - 17:02

Grønlandsk strejke optrappes

Royal Greenland forsøger i stort omfang at få uorganiseret arbejdskraft fløjet ind fra det øvrige Grønland, og det er netop på grund af skruebrækkerne, at fabrikken blokeres.

– Der er tale om en voldsom optrapning af konflikten. Det er helt utilstedeligt, at Royal Greenland bringer politiet ind i en lovligt varslet konflikt og helt lovlig blokade, men heldigvis har politiet tacklet situationen på en fornuftig måde, siger formanden for lønmodtagerorganisationen SIK Jess G. Berthelsen til Fagbladet/sid.dk.

Ifølge Jess G. Berthelsen har forsøget på at bryde blokaden virket stik imod hensigten:

– Der har været megen fokus på, hvad der sker i Sisimiut, og vi oplever sympati og stor interesse fra befolkningens side. Man er ved at blive klar over, at det er en kamp for alle lønmodtagere, siger han.

Af Martin Lindblom/Monsun

Læs mere om konflikten hos SiD

Se debatindlæg hos Modkraft

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce