Antiimperialistisk møderække:
Palæstinensisk film og mad
Fredag den 6. februar kl. 17 – 19
Solidaritetshuset, Griffenfeldsgade 41, 2200 - Nørrebro
Program:
Filmen ’Roadmap to Apartheid’ vises
Debat
Palæstinensisk mad kan købes.
Filmen ’Roadmap to Apartheid’ (2012) viser den zionistiske apartheid i forhold til palæstinenserne. Sideløbende vises billeder fra den sydafrikanske apartheid, og de to former for apartheid sammenlignes. Filmen fokuserer på de adskillelsesstrukturer som de to apartheidregimer skaber, og som i Palæstina har form af apartheidmuren, checkpoints, bosættelserne, apartheidveje, ulige fordeling af vandet osv. Zionismens samarbejde med apartheid-Sydafrika dokumenteres. Der vises klip fra de palæstinensiske oprør og fra den hastigt voksende internationale boykot Israel-bevægelse. Efter filmen er der palæstinensisk mad og debat om filmens temaer, bl.a. spørgsmål om en en-stats versus en to-stats ’løsning’.
Mødet, der arrangeres af Internationalt Forums nydannede Butiksgruppe, er led i en antiimperialistisk møderække. Følg med på IF’s hjemmeside og facebook.
På mødet sælges palæstinensisk kaffe/the, palæstinensisk øl og palæstinensisk mad (30 kr.).
I januar og februar samler Butiksgruppen ind til kvindeprojektet PDWSA i Gaza som laver uddannelse og rehabiliteringsarbejde i forhold til palæstinensiske kvinder der har været i israelsk fængsel.
Arrangør: Internationalt Forums butiksgruppe