»Jeg troede godt, hun ville«

»En ærbar dames opførelse kan ikke misforstås«, sagde et medlem af Folketinget. »Hvis kvinder indlader sig på nogen form for kontakt med en mand, er hun selv ude om konsekvenserne«.

Ordene i Folketinget faldt i 1924, hvor man afviste at lave en lov om uagtsom voldtægt. Situationen er den samme anno 2003. Voldtægter, hvor offeret har haft – nok så sporadisk – kontakt med gerningsmanden først, er næsten umulige at bevise.

Et eksempel

Joan Søstrene er en kvindepolitisk forening, der arbejder kvindepolitisk med samfundsproblemet sexuelle og fysiske overgreb mod kvinder. På deres hjemmeside bringer de dette eksempel på en kontaktvoldtægt:

»En kvinde går i byen i den varme sommeraften for at have en hyggelig aften med sin veninde. De to veninder træffer en mandlig bekendt, der er i selskab med en af sine mandlige bekendte, der er i selskab med en af sige venner, og alle fire fortsætter sammen, indtil der kun er kvinden og manden tilbage.

De to fortsætter lidt endnu i byen og ender med at tage en taxa til mandens lejlighed, men nu mod kvindes protester, fordi hun ikke vil være sammen med ham længere. I lejligheden, som han har tvunget kvinden ind i, finder manden håndjern og fodmanchetter frem, hvorefter han straffer hende ved at snitte hende på lårene med et glasskår fra et glas, som kvinden har slået i stykker tidligere på aftenen.

Hun protesterer kraftigt og gør han tydeligt opmærksom på, at hun ikke vil lege med, at nu stopper vi, og hun vil tage hjem til sig selv. Hun forsøger at ringer til politiet, fordi hun ikke kan gøre ham begribeligt, at hun mener det alvorligt, og fordi hun frygter for sit liv. Men han slår røret ud af hånden op hende, før hun får forbindelse.

Ved at spille med på hans luner, formår hun at skabe sig selv så meget råderum, at hun endnu engang kan ringe, og denne gang når hun at skrige adressen ind i røret, før han atter slår det ud af hånden på hende. Heldigvis bliver beskeden tydeligt opfattet på alarmcentralen, og 14 minutter senere banker to betjente på døren. Kvinden skriger højt - hun ved, at det nok bliver den eneste chance, hun får. Politiet finder hende liggende nøgen, blødende og skrigende udstyret med fodmanchetter og håndjern«.

Manden vartægtsfængsles i tre dage. Men der bliver aldrig rejst formel tiltale, da politiadvokaten skønner, at manden formodentlig ikke bliver dømt.

Manden kan nemlig påstå, at han mente, at kvinden gerne ville have sex med ham. Hertil spørger Joan-søstrene:

»Findes der ingen nedre grænse for, hvor dumme mænd kan påberåbe sig, at de er?«

Og dertil er svaret i den danske lovgivning et klart nej.

Kendskab eller passivitet giver frifindelser

Problemerne opstår i forbindelse med såkaldte kontaktvoldtægter, hvor offer og gerningsmand i et vist omfang kender hinanden, og desuden ved voldtægter, hvor offeret er passivt. Det vil sige at undlader man af frygt for sit liv og helbred at gøre modstand, stilles man dårligere i retten, fordi gerningsmanden kan påstå, at kvinden gerne ville dyrke sex.

I den forgangne uge påstod fem unge mænd, at en 15-årig pige havde indvilliget i at dyrke sex med dem på skift. Omstændighederne var i det tilfælde så greelle, at de blev fik skærpet deres straf. Men det er ikke normalen.

Det vides ikke reelt, hvor mange voldtægter der begås om året. Eksperter gætter på, at omkring en fjerdedel af voldtægterne anmeldes. I 2002 anmeldtes 501 voldtægter, 225 personer blev dømt sidste år.

Det har fået flere jurister og politikere til at foreslå en lovændring, så man kan dømmes for »uagtsom voldtægt«. Det gælder blandt andet Anne Baastrup fra SF, der tidligere har udtalt:

»Kører man uforsvarligt i bil og slår et menneske ihjel, kan man dømmes for uagtsomt manddrab.

Handler man som mand uforsvarligt overfor en kvinde, frikendes man for voldtægt. Det er med andre ord tilladt ikke at anvende den indvendige side af hovedet!«

Anne Baastrup fortsætter med at præcisere:

»Det jeg taler for er mulighed for domfældelse i de situationer, hvor manden påberåber sig en intelligenskvotient så lav, at det skriger til himlen«.

For dum til at begå voldtægt

Professor i strafferet ved Københavns Universitet, Vagn Greve, har flere gange slået til lyd for indførslen af »uagtsom voldtægt«. Han siger:

»Forslaget ville ramme de situationer, hvor retten siger: Vi tror på, at kvinden ikke ønskede det. Og manden burde have forstået, at der var tale om voldtægt.

Så ville offeret i de sager fremstå som offer. De gør offeret ikke i dag, når manden frifindes, fordi han var for dum til at forstå det«.

Den nuværende »voldtægtsparagraf«, § 216 i Straffeloven lyder:

»Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes for voldtægt med indtil 6 år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen«.

Af Linda Hansen/Monsun