For Arnold Schwarzenegger handler valget om at redde Californien fra bureaukrati og særinteresserr, som har ført staten i uføre.
Løsningen er færre skatter til erhvervslivet, stop for arbejdernes »løbske« sundheds- og arbejdsløshedsforsikringer, og yderligere privatisering og liberalisering af den kriseramte strømforsyning.
Men Michael Moore og Greg Palast har andre bud på, hvad valget handler om.
Dumme eller kriminelle
Forfatteren og TV-produceren Moore’s budskab er, at både Arnold og den måske afgående guvernør Davis laver politik for »vrede hvide mænd«. Men de udgør kun 25 procent af befolkningen. Moore anbefaler Davis i stedet at være guvernør for de 75 pct. kvinder, sorte, latinoer og unge.
Journalisten Greg Palast, der blandt andet afslørede valgsvindlen i Florida i 2000, mener derimod, at hele affæren er en manøvre fra energiindustriens side for at kunne beholde 9 milliarder dollars, som de snød Californiens forbrugere for under el-skandalerne forrige år.
Davis ifølge Moore
Michael Moore mener, at hovedproblemet ikke er Arnold, men den siddende guvernør, hvis manglende popularitet har ført til, at vælgerne måske fyrer ham den 7. oktober.
Davis’ største problem er ifølge Moore, at han har brugt sin guvernørtid på at kalde sig selv demokrat, men opføre sig som en republikaner.
»Davis modtog penge fra Enron. Han sørgede for, at en mand, der stjal batterier til en værdi af 2,98 dollars (ca. 21 kroner) fik en livstidsdom under loven om tre anklager. Han troede nok, at han ville få flere stemmer, hvis han opførte sig mere som en republikaner.
Hvad han ikke forstod var, at hvis vælgerne vil have en republikaner, hvorfor skulle de stemme for Davis’ Diet-Lite version , når de kunne få den ægte luksus-bøf version i Mr. Universe?«
Moore citerer en undersøgelse fra valget i 1994, der viste, at demokrater, der førte en midtersøgende valgkamp, tabte til den republikanske konkurrent, mens demokrater, der uden at undskylde sig førte sig frem som frisindede progressive faktisk var dem, der blev valgt.
Vrede hvide mænd vs. flertallet
Davis’ udfordring er at vende på en tallerken på en overbevisende måde, der tiltaler kvinder, sorte og latinoer, fattige unge, der har brug for en skattebetalt uddannelse, pårørende til de millioner af fanger i fængslerne.
Glem de vrede hvide mænd, som udgør mindre end end en fjerdedel af vælgerne. Han skal inspirere unge ved at love at beskatte de rige og give dem, der har brug for det, en universitetsuddannelse, og indvandrere, der har brug for et opgør med racisme og forfølgelse fra myndighederne.
Han tror, det er en svær opgave at begejstre alle disse nok til at få dem ud og stemme, men advarer om, at en sejr til Arnold vil være en kærkommen støtte til den skrantende Bush-regering.
Halløj på hotellet
Journalisten Greg Palast skriver, at det ikke er hvilke kvinder, som Arnold har forlumepet, der burde vække harme, men hvad han lavede på et hotelværelse på Pensinula Hotel i maj 2001 sammen med chefen for det nu hedengange Enron, Ken Lay, og den nu dømte aktiesvindler Mike Milken.
Ifølge et 34-siders referat, som Palast hævder at være i besiddelse af, var det på dette møde, at man lagde planen for, hvordan Enron kunne beholde 9 milliarder dollars, som var selskabets fortjeneste på sammenbruddet i det privatiserede californiske el-system, som delstatens økonomi stadig lider under.
Davis og hans viceguvernør Bustamante truede nemlig med at kræve disse penge tilbage til skatteborgerne, først i en klage til det Bush-kontrollerede statslige energinævn, dernæst med en retssag, som guvernørparret har anlagt imod Enron og andre elselskaber.
De 9 milliarder dollars passer lige til at fylde det otte milliarder store hul i delstatens økonomi, som har bragt Davis i det politiske fedtefad.
Køb eller fjern
Energinævnet vækker ikke bekymring hos el-industrien, nævnets formand blev foresleåt præsident Bush af Ken Lay selv.
Modtrækket overfor retsagen blev, ifølge Palast, at fjerne Davis. En måned efter at guvernøren og viceguvernøren anlægger deres sag, holder Lay sit møde med Arnold Schwarzenegger for at planlægge kampagnen og aftale Arnolds kandidatur.
Af Sven Gårn Hansen/Monsun
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96