Batasuna: Massakre
Det baskiske seperatistparti Batasuna afviser i deres pressemeddelelse, at ETA står bag attentetet. Arnoldo Otegi, Joseba Permach, Pernado Barrena, tre ledere i Batasun skriver:
»Den patriotiske venstrefløj (betegnelsen for den baskiske separatistiske venstrefløj, red) er absolut forfærdet over attentaterne i Madrid og udtaler vores solidaritet med alle ofrene, deres familier og venner.
Vi anser det for usandsynligt, at ETA står bag attentaterne. Vi udtrykker vores solidaritet med alle indbyggerne i Madrid, venner og familie til ofrene. Vi udtrykker vores forfærdelse over en aktion vendt mod civilbefolkningen.Det der er sket er en massakre. Der er ikke andre definitioner.«
De umiddelbare reaktioner fra dele af den spanske presse og regeringen, udpeger ensidigt ETA som bagmænd.
Regeringen: ETA står bag
Premierminister Aznar peger på ETA som skyldige i morgenens angreb. I dagbladet El Pais udtaler Aznar:
»Vi skal stå fast over for terroristerne og mod deres mål. Der er ingen forhandlinger mulige med ETA«.
Til El Mundo siger premierministeren endvidere, at »de har dræbt os, fordi vi er spaniere«.
Fredag aften vil der være demonstrationer indkaldt af regeringen under parolen »Med ofrene, med forfatning, mod terrorismen«.
Den spanske indenrigsminister Angel Acevis udtaler i dagbladet Garra, at »regeringen overhovedet ikke i tvivl om, at ETA står bag«.
Det begrunder indenrigsministeren med attentatets fremgangsmåde:
»Det er helt klart og bevist, at den terroristiske organisation ETA søger et attentat, som giver stor effekt«.
»Brugen af tasker og rygsække som indpakning af bomber er ikke en nyhed for den terroristiske organisation. Og det udgør en del af deres normale måde at agere på også i andre tilfælde.«
Al Qaida eller ETA
De spanske medier udpeger hovedsageligt ETA og sekundært muslimske ekstremister som Al Qaida som mulige gerningsmænd til attentatet.
Den store konservative avis El Mundo skriver i deres leder, at »ETAs bomber har revet hjerterne ud af arbejderbefolkningen i Madrid«.
Ifølge mediebureauet »EuropePress« leder de spanske anti-terrorenheder efter to personer, som mellem 07.00 og 07.10 i morges steg på og af toget i Alcala de Henares (Forstad til Madrid, red).
Artikler på Modkraft om Batasuna
ETA-tidslinie hos The Guardian (engelsk)
Baskerlandets seperatistiske dagblad (på baskisk)
Deia, det baskiske natioanlistpartis avis (på spansk)
Deia, det baskiske natioanlistpartis avis (på spansk)
Af Linda Hansen/Monsun
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96