Annonce

22. juli 2004 - 19:11

18 bz’ere anholdt i Svendborg

Svendborg politi havde tilkaldt forstærkning fra Odense, da de torsdag formiddag skulle rydde et bz’at hus på Ørkildsgade 50.

Huset, der er ejet af olieselskabet Statoil, blev tidligere på ugen besat af en anden gruppe unge som led i et igangværende BZ-BY-arrangement i byen.

Op mod 40 betjente bevæbnet med skjolde, hjelme, åndedrætsværn, motorsav og tåregas anholdt de 18 unge mennesker, som opholdt sig i huset. De unge blev løsladt kort tid efter rydningen og er alle blevet sigtet for ulovlig indtrængen.

Politiaktionen forløb ifølge vagthavende hos Svendborg politi »helt fredeligt«.

Læs mere om bz’erne på Modkraft.dk

Af Rune Eltard-Sørensen/Monsun

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce